Nyt fra Damesenior
11. september 2011 - 16:35 af: Flemming Travn Rasmussen
Denne kamp vil hurtigt gå i glemmebogen. Det blev en kamp og optakt hvor ikke meget gik GVI´s vej.
13 spillere var udtaget til dagens kamp mod Tårnby FF.
Det var endnu en kamp vi havde fået flyttet grundet fraværet af mange spillere, men det skulle nu være på plads.
To timer før kampstart kommer der så et afbud grundet en skade der er opstået på dagen.
En halv time før kampstart kommer så endnu et afbud, da en spiller skal arbejde over.
Okay, op af bakke og kun 11 spillere tilbage.
Efter en lidt kaotisk start på opvarmning og optakt kommer vi dog i gang med pragt.
Der er blot spillet 1 minut da Kir sender et hjørnespark ind i feltet. Bolden forlænges og ved bagerste stolpe dukker Lisbeth op og header bolden i mål. Drømmestart.
Tre minutter senere hamrer Tårnby bolden i GVI målet, uden chance for Bianca. Det var et rigtig flot mål!
Ti minutter spillet, kommer Cille uheldigt ned efter en hovedstødsduel, og kort efter må Cille udgå for resten af kampen. Pyha, så var vi pludselig i undertal.
Her efter står der Tårnby på det meste, og vi er hurtigt bagud 3-1.
Så får vi en reducering fra Agnete på et straffespark, men igen bliver vi hurtigt straffet, og kommer bagud med 5-2, og inden pausen er vi bagud 6-2.
Vi har på dagen ikke en eneste spiller der "kan" spille fodbold, og offsiden fælden virker ikke, og dem er endelig gør, dem ser dommeren ikke. Jo, Murphy var tilstede i dag.
I pausen bliver der rykket lidt rundt, og vi spiller nu kun med tre i forsvaret. Nu skal der satses.
Det fører dog ikke meget positivt med sig.
Dog har vi i starten af 2. halvleg et par gode forsøg, men mål kan vi ikke få.
Kampen slutter 9-2 på en dag hvor absolut intet fungerede.