| | Fredensborg - GVI 2-3 Nyt fra 1. Herre Senior 4. september 2011 - 21:08 af: Poul Bonde Fortjent sejr til GVI Efter sidste uges kollaps mod Greve, var der måske lagt i kakkelovnen til den store udskiftning på GVI?s hold. Trænerteamet viste dog, at der stadig er tiltro til drengene og GVI startede således kun med én enkelt ændring i form af Martin Torp, som var gledet ind i startopstillingen på bekostning af Adam Larsen. Mads Jensen er på bryllupsrejse og først tilbage i næste uge, ligesom Casper Gullach stadig døjer med en muskelskade. GVI?s førstehold skulle møde oprykkerne Fredensborg på udebane. Selvom Fredensborg er oprykkere, har de klaret sig meget flot og lå inden dagens kamp på 2. pladsen i rækken. Der var derfor lagt op til en svær kamp i nordsjællandske. Kampen var stort set kun begyndt, da Fredensborg fik annulleret en scoring for offside efter et indlæg, som blev headet diagonalt til bagerst stolpe, hvor en Fredensborgspiller stod helt fri. Det skal være usagt om der var offside eller ej, men tavlen forblev 0-0. GVI indledte derefter kampen som spilstyrende og havde generelt fint styr på Fredensborg. Fredensborg spillede ofte med lange bolde op mod deres dygtige offensive folk, så GVI skulle passe på ikke at blive fanget i omstillingsspillet. Det skete alligevel et par gange i første halvleg, hvor sløseri og naivt forsvarsspil gav et par halvstore tilbud til Fredensborg. Det var dog tydeligt at se, at GVI var opsatte på at vaske pletten fra sidste weekend væk og der var langt større koncentration og sammenhæng i de spilsituationer holdet kom ud i. Midtbanen havde godt styr på Fredensborgspillerne og vandt de fleste første- og andenbolde. Offensiven med specielt Oliver Østgaard og Kienn Jensen var sprudlende og det var da også derigennem de fleste chancer opstod. Inden for den første halve time havde både Oliver, Kienn og Martin Torp store tilbud. Dog faldt den absolut største chance til Sebastian, som blev spillet fuldstændigt fri af en dybdebold fra Christian Smed. Sebastian forsøgte at lobbe bolden over Fredensborgs målmand, men et dårligt udført lob resulterede i målspark. Det lignede dog mere og mere, at GVI ville komme frem til en scoring og fem minutter inden pausen tog Oliver en god tur på venstrekanten, hvor han strøg forbi en modstander og da han skulle forbi nummer to, blev han klodset nedlagt af en Fredensborgspiller. Et klart straffe, som Oliver selv fik lov til at sparke og score på til 0-1. Bedst som troede GVI havde styr på kampen og halvlegen, skete det som ikke måtte ske. I 44. minut blev en diagonalbold slået helt over i vores venstre side, hvor backen ikke var på plads, hvilket gav en pludselig friløber til Jonas Rohrberg. Den tidligere Elite 3000-spiller svigtede ikke og sendte bolden nederst i det lange hjørne uden chance for Steffen Petersen i målet. Det var en flok frustrerede GVI-spillere, som lige skulle sluge udligningen kort inden pausen. 1-1 efter en første halvleg, som ligeså godt kunne være endt 2-4. Optimismen var derfor for at spore til anden halvleg, for ligesom GVI var spilstyrende i første halvleg var de det nu i endnu højere grad. Fredensborg ville ikke meget den første halve time og virkede en anelse trætte. Om det så skyldes deres pokalkamp i midtugen, skal være usagt, men faktum var, at GVI sad på klart det meste i anden halvleg. Adam Larsen var kommet ind fra anden halvlegs begyndelse og han var i godt spillehumør. Med ham og Oliver Østgaard på kanterne rullede angrebene ned mod Fredensborgs forsvar. Det kneb dog med at blive rigtig farlige og det blev kun til halve chancer og størst ved en hovedstødschance til Christopher Rude, som blev reddet på stregen. Kienn Jensen ville det dog anderledes, da han efter lidt klumspil og diverse indlæg i Fredensborg straffesparksfelt skubbede kuglen lidt heldigt i nettet med knæene. Et besynderligt mål, men et mål er vel et mål! 1-2 og det virkede som om GVI havde helt styr på tingene. Derfor virker det også besynderligt, at Fredensborg fik kæmpet sig ind i kampen det sidste kvarter. GVI var langsomt gået væk fra at spille med den tålmodighed de gjorde i starten af halvlegen og gav alt for dumme boldtab væk. Fredensborg smed flere folk frem på banen og i takt med konstant lange bolde mod GVI?s forsvar fik de trykket drengene fra Vangede tilbage. I det 85. minut fik Fredensborg hjørne, hvorefter en umarkeret Jonas Rohrberg fik lov til endnu en gang at udligne GVI?s føring. Dermed regnede de fleste med et uafgjort resultat på Fredensborg stadion, men en veloplagt Adam Larsen ville være matchvinder. På en lang diagonal bold fra Søren Kold og et mistimet indgreb af en Fredensborgspiller, fik Adam muligheden. Fra en spids vinkel skød han kanonen af, som ramte målmanden, men stadig havde fart nok til at trille ind i det tomme mål. 2-3 i 88. min og nu gjaldt det blot om at holde stand i slutminutterne. Det skete også, men der skal så sandelig lyde en stor tak til Steffen Petersen i målet, for han diskede op med gode indgreb og en fantastisk redning i det 92. minut. 2-3 til GVI i en kamp, som egentlig slet ikke behøvede at blive så spændende, men GVI scorede på de chancer der reelt ikke var og misbrugte dem der var, så alt i alt går det lige op. Dejligt med en sejr efter sidste weekends håbløse præstation. Nu gælder det for drengene om, at få en god træningsuge og lade op til næste weekends kamp mod Skovshoved. Det ville være rart, at se holdet spille to gode kampe i træk, så der kan indarbejdes noget stabilitet. Næste uges kamp indeholder i øvrigt flere sjove elementer, da begge hold har tidligere spillere og trænere imellem sig. Der er lagt op til et brag i Nymosen. Kampen spilles kl. 13:00. Kampens spiller: Steffen Petersen Kampfakta: Lørdag den 3. september 2011 Fredensborg - GVI 2-3 (1-1) 0-1 Oliver Østgaard str (41) 1-1 Jonas Rohrberg (44) 1-2 Kienn Jensen (70) 2-2 Jonas Rohrberg (85) 2-3 Adam Larsen (88) GVI?s hold:
Mål: Steffen Petersen
Forsvar: Klaes Ovesen ? Christian Smed ? Christopher Rude ? Søren kold
Midtbane: Kienn Jensen? Kenneth Sørensen? Daniel Jønsson
Angreb: Martin Torp ? Sebastian Rasmussen ? Oliver Østgaard
Bænk: Adam Larsen ? Nicklas Fenger ? Kevin Jørgensen /Cr Nyt fra 1. Herre Senior GVI - BSF 1-027-07-2011 13:45:00 GVIs førstehold vandt også anden træningskamp.
Nyt fra herre / drenge afdelingen Uofficielt sjællandsmesterskab til årgang 200320-06-2011 10:08:00 GVI årgang 03 afsluttede i fredags 3. runde af Brøndbys træningsturnering, hvor de 8 bedste hold som Brøndby havde mødt var inviteret.
Efter et meget spændende finalestævne løb GVI med den samlede sejr. Nyt fra U10 Drenge  Bronze til U10 ved Hjorten Cup14-06-2011 16:58:00 Årgang 2001 (U10) havde byttet det trygge og hjemlige pinsestævne i GVI ud med Hjorten Cup pinsemandag. Nyt fra herre / drenge afdelingen Nyt fra herre / drenge afdelingen Klø til de store klubber09-05-2011 15:48:00 GVI 03 spillede i weekenden første runde i Brøndbys træningsturnering, hvor 10 A-række hold dyster om æren og store pokaler. Brøndby har til turneringen inviteret de 8 bedste hold, som de har mødt i det sidste års tid.
GVI spillede 3 kampe i første runde, hvor både Brøndby, KB og Roskilde KFUM fik klø i 3 meget velspillede og tætte opgør. GVI er eneste hold med maximumpoint efter første runde. Nyt fra 1. Herre Senior Værløse - GVI 2-0 08-05-2011 09:04:00 1. senior formåede ikke at få point med hjem.... Nyt fra 1. Herre Senior GVI - Brøndby29-04-2011 19:59:00 Støt 1. senior lørdag kl. 13:00 i mosen...... |
 |