Nyt fra 1. Herre Senior
29. august 2011 - 07:02 af: Poul Bonde
Stort nederlag til 1. senior
Efter sidste uges flotte kamp mod FB, var der store forhåbninger om en god kamp mod nedrykkerne fra 2. division, Greve. Spillerne virkede klar og fokuserede på dagens opgave, men det skulle desværre vise sig at gå helt galt.
GVI?s førstehold skulle igen spille turneringskamp på en fredag og denne gang på græs i modsætning til sidste weekends kamp på kunsten.
Til kampen mod Greve var der enkelte ændringer i truppen. Casper Gullach var blevet skadet til torsdagstræningen og var derfor ikke med i truppen. Ligesom Martin Torp stadig kæmper med at blive sin skade kvit. Mads Jensen er blevet gift denne weekend, så han var heller ikke at se i Nymosen. Til gengæld var både Klaes Ovesen og Kevin Jørgensen tilbage i truppen efter ferie.
GVI begyndte kampen i et meget højt tempo og med højt pres på Greve-holdet. Det gav mange gode muligheder i det offensive spil og GVI kunne nemt have været foran 2-0 efter 15 min. Først havde Christian Smed en kæmpe hovedstødschance, hvor han på mirakuløs vis ramte Greves målmand i stedet for hvilket som helst andet sted i målet, som givetvis ville resultere i en scoring. Kort efter havde Daniel Jønsson en friløber, efter en fantastisk aflevering fra Kienn Jensen. Jønsson valgte den forkerte løsning og forsøgte, at lobbe bolden over Greve-målmanden, men lobbet blev overplaceret og derved stadig 0-0.
Bedst som det ene angreb efter det andet bølgede ned mod Greves forsvar, skete det uventede, som fuldstændig vendte kampen på hovedet. Greve får slået et indlæg ind i GVI?s straffesparksfelt, hvor manglende parathed var udslagsgivende og gav en scoring til Greve. På bagerste stolpe dukker en Greve-spiller op og skubber bolden ind bag Steffen Petersen i målet. En kold spand vand at få i hovedet, men ondt blev til værre og blot ti minutter senere var den gal igen. Endnu en gang var det et indlæg i vores højre side og fik lov at sejle ind til en umarkeret Greve-spiller, som nemt kunne heade Greve foran 2-0. Kort efter bliver der fløjtet til pause og det var en flok rystede GVI-spillere, som skulle forsøge at finde den rigtige grimasse frem..
Anden halvleg blev desværre ingen opmuntring. GVI fik en livline ved en scoring af Christopher Rude kort inde i anden halvleg, men hvad nytter det, hvis Greve i deres første angreb efter reduceringen udbygger deres føring til 3-1, oven i købet på et nærmest identisk mål af Greves to første scoringer. GVI var på hælene defensivt og det blev understreget med endnu en scoring til gæsterne inden kampen blev fløjtet af.
1-4 og dybe rykker i panden hos GVI-spillerne. Bundniveauet er simpelthen for lavt og det kan være uforståeligt, hvordan man den ene uge kan spille så fint og koncentreret, for så ugen efter fuldstændig at gå i opløsning. Der skal arbejdes med det mentale i disse situationer, for ingen betvivler spillernes evner. I første halvleg, var der masser af gode opspil og spillet flød generelt rigtig flot, men det nytter altså ikke noget, når man giver så mange chancer væk som tilfældet var denne fredag.
Det bliver en træningsuge, hvor spillere og trænere skal tale tingene igennem, så truppen kan være klar til mødet mod det øjeblikkelige tophold Fredensborg. Kampen spilles kl. 15:30 på Fredensborg Stadion.
Kampen spiller: Kienn Jensen
Kampfakta:
Fredag den 26. august 2011
GVI - Greve 1-4 (0-2)
0-1 (30)
0-2 (40)
1-2 Christopher Rude (55)
1-3 (57)
1-4 (80)
GVI?s hold:
Mål: Steffen Petersen
Forsvar: Klaes Ovesen ? Christian Smed ? Christopher Rude ? Søren kold
Midtbane: Kienn Jensen? Kenneth Sørensen? Daniel Jønsson
Angreb: Adam Larsen ? Sebastian Rasmussen ? Oliver Østgaard
Bænk: Martin Grønbæk ? Nicklas Fenger ? Kevin Jørgensen