GVI Nyt
7. oktober 2011 - 06:51 af: Poul Bonde
Medlemmer skal nu tilmeldes PBS......
Kære nuværende og kommende medlemmer i GVI.
Vi bruger alt for mange kræfter på de medlemmer, som ikke betaler deres kontingent rettidigt i GVI.
Derfor er indmeldelses-proceduren ændret.
Når du eller dit barn starter i GVI bliver de indmeldt og det er bl.a. trænerens ansvar. Der skal udfyldes en indmeldelsesblanket med diverse oplysninger om medlemmet.
Som noget nyt skal der ved underskrift gives GVI adgang til selv at hente kontingentet fra betalenes bankkonto - dvs. der skal oplyses reg. nr., bankkontonr. og cpr. på den som skal hæfte for betalingen. Og samtidig tilmeldes medlemmet PBS.
Oplysninger som vi selvfølgelig behandler fortroligt og hvor vi vil udarbejde en procedure, således at oplysningerne vil blive destrueret efter tilmeldningen til PBS.
Det nye indebærer så også, at der for nuværende medlemmer skal indhentes de samme oplysninger. Der vil derfor i nær fremtid blive indhentet de samme oplysninger på jer nuværende medlemmer - eller jeres forældre. Som alternativ vil der blive annonceret nogle dage hvor I kan komme i GVi og afgive oplysningerne til os.
Vi håber på jeres forståelse - for I vil vel ikke betale for dem som IKKE betaler.