Nyt fra U11 Drenge
9. oktober 2011 - 23:17 af: Karina Fjorting Jensen
Når tingene bare spiller max...
Kære Alle,
Det kan godt være, at GVI er en lille klub, i et meget konkurrenceplaget opland. Men derfor skal vi huske og glæde os og være stolte, når vi trods alt formår at give børn en særlig oplevelse med fodbolden i centrum.
Vi på U11 havde booket målmandstræning til 4 seje drenge på årgangen. Jeg må indrømme, at jeg sjældent har set eller hørt så sprudlende drenge totalt indsmurt i mudder fra top til tå, efter endte stradbadser under Poul Bondes ledelse.
Drenge og forældre har kun meldt positivt tilbage efter 2 seancer hos Poul Bonde. Drengene har været "høje" til træning efterfølgende og vi har fuld tiltro til, at drengene har fået et løft.
Stor tak til dig Poul, som gjorde træningen sjov, spændende og udfordrende og hele tiden i en yderst positiv atmosfære. Og jeg skulle hilse fra drengene og sige, de er helt klar på mere....
Mange hilsner
Karina Fjorting
Holdleder U11