Nyt fra Damesenior
7. juni 2011 - 06:55 af: Flemming Travn Rasmussen
Damesenior skal i næstsidste kamp møde B.93-HIK Elite.
Det er sidste udebane kamp og samtidigt et møde med et "nyt" hold.
B93 og HIK har lavet et sammenarbejde omkring deres damesenior hold og de har klaret sig ganske fornuftigt.
Vi har ganske naturligt ikke nogen "historik" mod B.93-HIK Elite, men for begge hold gælder det dog, at de begge har været gode på deres ungdomsafdelinger.
Spørgsmålet er så, om de har kunne overføre dette til deres senior afdeling.
Efter et tydeligt nederlag i seneste pokalkamp, så skal vi tilbage på sporet og det gerne med en sejr.
Det er ikke fordi vi har så meget at spille for. Dog skal vi stadig kigge mere ned end op i tabellen.
Med det antal hold der ligger til nedrykning i danmarksserien er to københavnske hold, hvilket betyder der bliver 3 hold der rykker ud af københavns serien. Der kan vi, hvis vi er meget uheldige, godt havne.
De hold der ligger umiddelbart over os, har et nemmere slutprogram og derfor er det ikke så sandsynligt vi rykker op i tabellen. Vi kan dog få indflydelse på hvem der rykker op, da vi i sidste runde spiller mod Skjold, og i samme runde møder de to andre "tophold" FB og Damsø hinanden, og der er lige nu 1 point imellem nr. 1 og 3.
Vi ser meget frem til sidste to kampe, og det selv om vi selv må se bort fra et par spillere, bl.a. to som i sidste runde spiller for politi-landsholdet.