1556

U13 pigernes træningskamp mod Vanløse

Nyt fra U13 Piger
31. oktober 2011 - 18:31 af: Gitte Stusgaard Larsen

Kamp i tæt tåge og på meget smal/lille bane.

U13 pigernes turnering sluttede den 23 oktober mod Skjold, men allerede en uge efter kom den første træningskamp her henover vinterhalvåret, denne var mod Vanløse som havde inviteret os til at spille en 9 mands kamp.
Jeg havde fået samlet 11 piger til kampen, og da vi så når ud til Klitmøllervej viser det sig at vi skal spille 7 mands (Dette var der ikke lige blevet informeret om). Så der blev aftalt med Vanløses træner at der blev spillet en 7 mands kamp på 2*30 minutter og derefter 1*20 minutter på 9 mands. Godt være at kampstørrelsen ikke var korrekt, men det vigtigste var dog at pigerne fik spillet fodbold denne kølige og MEGET tåget oktober dag (lørdag den 29).

Den første kamp blev sat i gang og efter kun få minutter fik Vanløse scoret, til trods for at GVI pigerne havde haft alt spillet men dog ikke udnyttet de chancer vi var kommet frem til. Ikke mange minutter efter fik GVI udlignet til 1-1. GVI pigerne lagde nu et højt pres og dette gav hurtigt et nyt mål til GVI (1-2). Presset blev holdtog GVI kom til mange chancer. Selma sendte et langskud afsted, det blev blokkeret af stolpen og bolden kom retur, Selma skyder igen og der er mål (1-3). 5 minutter senere prøver Selma igen et godt stykke udefra og overligger ind  uden chance for Vanløse målmanden (som gennem hele kampen havde rigtig mange redninger) stod den nu 1-4. Pigerne spillede okay fodbold, men det var svært at spille, ikke kun pga tågen men også ved at banen de spillede på var væsentlig smallere end hvad de er vant til at spille på. Så gennem hele kampen blev det meget klumpet fodbold på midtbanen. Kort før halvleg ville Farlov også på måltavlen, og dette må man sige hun kom, med en følt inderside i langt hjørne. Flot sparket ind. :-) (1-5). Vanløse kom til en enkelt chance efterfølgende, men heldigt for GVI ramte de dobbelt stolpe.
Efter 40 sekunder i anden halvleg var GVI allerede på spil igen ved Boesen, som tog chancen lidt uden for Vanløse feltet, men skuddet blev reddet af Vanløse målmanden. Midtvejs i halvlegen tacklede Lund sig igennem tre spillere helt nede fra egen bane halvdel og kom frem til skudchance, så nu stod den 1-6 til GVI pigerne. Kort tid efter fik Vanløse reduceret efter dårligt forsvarsspil, hvor der ikke blev snakket sammen i kæderne (2-6). Inden kampen sluttede fik Nanna reduceret med sit kølige venstre ben til slut resultatet 2-7.
Målscorer GVI: Selma 2, Guffe 2, Nanna 1, Farlov 1 og Lund 1

Ny kamp og kun 1*20 minutter og med vores egen GVI Bianca som dommer. Igen var spillet en rodet og klumpet affære, og hvor GVI havde alt spillet. På de 20 minutter rørte Emilie i målet bolden 2 gange. i løbet af kampen havde vi en del stolpe skud, men desværre ud af målet i stedet for ind i målet. Med kun 6 minutter tilbage af kampen forsvandt forhekselsen endelig fra Vanløse målet og Freja fik bragt os foran 1-0 efter Guffe først havde ramt stolpen. To minutter senere lå bolden igen i målet, denne gang på et mål af Guffe. Et minut før kampen sluttede, fik Guffe erobret bolden på midten af banen, og efter en god Cruyff vending fik hun flot spillet bolden i dybden til Freja mellem to Vanløse spillere og Freja sparkede elegant bolden i mål til slut resultatet 3-0.

Kort opsummering:
Godt med to sejre. Og godt med sejr i den første træningskamp her hen over vinteren. I perioder spiller pigerne flot fodbold, kommer frem til mange chance og laver flotte mål. Dog skal alle have fokus på at holde den plads de spiller under hele kampen, samt at få mere lyd på så I kan hjælpe hinanden på banen. Så dette kommer vi til at træne en del videre med fremover til vores trænings seancer. 

Holdet til dagens kamp var:
Emilie D, Emilie F. Guffe, Ida, Lund (e), Selma, Jakobsen, Freja, Boesen, Julie og Nanna (tilbagevendt efter ca.1½ måneds skades pause)

Chart.dk