Så er det tid til sæsonstart for damesenioer i GVI!

11.04.2016

Så er det tid til sæsonstart for damesenioer i GVI!

Damesenior har nu været i gang med optakten siden 12/1, hvor der er blevet trænet flittigt.

”Her hos kvinderne i GVI har vi haft en rigtig god optakt til sæsonen. Der er blevet trænet både på det holdtaktiske, og det individuelle plan. Vi har haft en del træningskampe, hvor vi har fået afprøvet en masse, men også fået trænet hen mod hvordan vi vil spille i turneringen”, udtaler Christian Berthelsen, træner for damesenior.

Han tilføjer: ”Noget der også har gjort opstarten ekstra god, har været at der er kommet en tilgang af spiller, af ”gamle” ansigter der er vendt tilbage. Træningsdeltagelsen er skudt i vejret, og det er jo heldigvis et tegn på at vi har gang i noget godt hos damesenior!”.

Spillerne har også villet give deres besyv med.

Agnete Gørløv, anfører, siger:

”GVIs damesenior er et socialt fodboldhold, hvor vi har fokus på at spille seriøs fodbold for sjov. Vi har en ambitiøs træner, der har konstant fokus på at udvikle os både som hold og individuel spiller.”

Julie Jørgensen, viceanfører, tilføjer:

”Vores trup spænder over piger i alderen 17-40 år, og er en god blanding af nye og erfarne GVI-spillere. Der er plads til alle med lysten til at spille fodbold!”.