En Stjerne Vender ”Hjem”!….

16.01.2016

En Stjerne Vender ”Hjem”!

....Det er svært at få smil og jubel til at forstumme sig fra 1. Seniors målmandstræner Mikael Rieks ansigt. Det er en kæmpe glæde at kunne melde ud til alle i GVI at topkeeper Mikkel Gram Jensen vender tilbage til Nymosen. Mikkel er i min optik en stjerne keeper fra den øverste hylde – men det er ikke kun hans evner imellem stængerne der er eneste årsag til at jeg og træner teamet jubler. Mikkel er en kæmpe personlighed med et fantastisk værdigrundlag, et menneske med stor psykologisk indsigt, ansvarsfuldhed og forståelse for sine omgivelser. En sammensætning som er fuldstændig enestående.  Efter GVI måtte trække det korte strå i sidste års 2. Division søgte Mikkel Gram til Avarta for at opretholde divisions niveauet – et fuldt forståeligt skifte i forhold til hans evner i målet. Heldigvis for GVI har vi i fællesskab gjort indtryk på Mikkel i hans første periode i klubben sidste sæson – for Mikkel har valgt at vende ”hjem”. En kæmpe forstærkning! – så enkelt kan det siges, udtaler cheftræner David Rasmussen. Ifølge Mikkel selv har han efter en rigtig god ”tænke julepause” ikke været i tvivl om at stemningen, omgivelserne og værdierne i GVI har vejet meget tungt i hans overvejelser om tilbagevende til Nymosen. Jeg er så glad for at vende tilbage til GVI – jeg har virkelig savnet klubben – ja det lyder mærkeligt men jeg føler jeg vender ”hjem”, og det er en ret fed følelse. Jeg er vanvittig sulten for at komme i gang. Vi går benhårdt efter oprykningen tilbage til 2. Div – der hvor jeg mener GVI klart høre hjemme, og jeg vil gør mit til at denne ambition lykkedes.

 

Mikael Rieks, målmandstræner