FB2 – GVI

09.04.2017

FB2 – GVI

Endelig, endelig, nu skulle sæsonen sparkes rigtigt i gang.

Point blev det desværre ikke til i dag, og det kan vi næsten kun takke os selv for. Vi var ikke klar nok fra start, og så var vi lidt uheldige undervejs. Kampen var ikke andet end lige fløjtet i gang, så testede FB vores keeper, AJ, af, men heldigvis hev AJ lige en kanon redning ud af ærmet.

Der gik dog ikke mange minutter før end, vi fik skabt en dårlig situation for os selv, og vi nok en gang oplevede forskel på dommer niveauet, og der bliver dømt et meget tyndt straffe i mod os.
Det er ikke en ”Undskyldning”, vi gav dommeren muligheden for, at dømme straffe. (hvis så bare det dømmes ens begge veje, blot et lille ønske)

FB var skarpe på straffesparket, og bragte sig dermed foran 1-0, efter 5 minutter. Kampen er dog meget lige, og rigtig meget spil sker omkring den centrale del af banen, og lidt for sjældent kommer vi til afslutninger. Schäfer har vores første mulighed efter 25 minutters spil, men afslutningen er lidt svag, og bliver aldrig rigtig farlig. Senere forsøger Agnete sig, efter et godt indlæg fra Julie, men igen er afslutningen ikke god nok.

Tiden går, og udefra kan vi se et hold der ikke får sat mange gode afleveringer sammen, og vi virker meget ”lette” i forhold til modstanderen.

I pausen skiftes Seema ud med Sara, som nu efter en lang skadespause igen gør comeback.
Vi snakker om, at vi skal turde spille mere fysisk, selv om dommeren har dømt i mod os, når vi gør det.Anden halvleg startes, og FB kommer bedst ud efter pausen, og får spillet sig frem til to hjørnespark inden for de første 5 minutter.

Kort efter skifter vi Nanna ud med Malene for, at prøve noget nyt helt fremme. Så har Malene også prøvet at spille både keeper, forsvar, midtbane, og angriber.

Med tolv minutter spillet sender Schäfer en god bold ind til Sara, men desværre er vi igen ikke skarpe nok, på de gode muligheder vi får.

Lige som det virker som om, at tempoet er gået lidt ud af spillet, så får AJ lavet en opspilsfejl, og vi bliver ramt på en omstilling, og i vores pres og genpres, ser vi stadig for mange fejl, hvor der satses for meget, og lige her gør Lizette det der ikke skal gøres, og FB bringer sig for let på 2-0.

Forsvaret har ellers spillet fornuftigt, og blev godt styret af Lisbeth.Els fik i dag sin helt officielle debut som GVI spiller, og gjorde det fornuftigt.

Nede med 2-0, og vi må bare kæmpe videre.
På midten kæmper Natasja og Guffe fornuftigt, og Guffe viser sig godt frem med en god pasning til Schäfer, men desværre kan vi igen ikke omsætte muligheder til scoringer.

FB får et hjørnespark, og sender en relativ ufarlig bold i det lille felt. Der er god lyd på, og AJ hopper op og vil gribe bolden. Desværre er tankerne nok på den næste aktion, og fokus er ikke på, at få ”sikret” bolden, så bolden triller i eget net. Total nedtur, og nu nede 3-0.

Kort efter laver FB´s keeper så en opspilsfejl, og Agnete opfanger bolden, og får reduceret til 3-1.

Bare fire minutter senere spiller Sara en god bold til Agnete, og sender Nanna afsted, og med en god afslutning får Nanna sendt bolden i mål. Vi er nu pludseligt med i kampen igen. 3-2.

Desværre arbejder tiden ikke rigtigt for os. De sidste 10 minutter satser vi, da vi skifter Julie ud med Seema, og spiller med 3 angribere. I de døende minutter får vi en gylden mulighed, da vi fanger FB i en omstilling, men bolden der bare lige skal prikkes til Agnete, bliver spillet for hårdt, og vi må forlade banen uden point.

Med os tager vi dog noget, og bygger videre.
 - Nede 3-0 og kommer tilbage.
- Det er stadigvæk de personlige fejl vi primært bliver straffet på, og med det sagt, så må vi også erkende, at FB spillede godt fodbold.

Trænerteamet vil ikke blive overrasket hvis FB er med helt fremme ved sæsonafslutningen.

Kampens spiller blev ligelig fordelt mellem Schäfer og Guffe, og derfor har trænerteamet lagt den sidste stemme på Schäfer.