Den første hjemmekamp på græs endte med et knebent 0-1 nederlag til Avedøre. Det er 3 kampe på stribe mod modstandere, der lå placeret under os efter efteråret, og 1 point er hvad der er kommet ud af det. Det betyder at der nu er 5 point op til de sjove pladser og kun 2 point ned til den grimme streg. 

Trænerteamet havde rystet posen til dagens kamp, Smeden, Frick og CP var ude med skader og Gummi var på bænken, det betød et helt nyt midterforsvar med Nuri Mustafi og Lasse G, Søren Thomsen og Peter Rørring dækkede backs, Lund og Gustav spillede de 2 bagerste midtbaner, Simon Raahave, Oliver Østgaard og Patrick Ehlers (debut) lå foran dem, med Mayasi på toppen. Michael Nielsen, Kevin Mathias (debut) og Gummi udgjorde bænken. 

Første halvleg var var en jævnbyrdig affære, vi var mest på bolden, og havde nogle rigtig farlige forsøg efter dødbolde - især Patrick Ehlers var en konstant trussel og havde 2-3 godeforsøg som godt kunne være endt i mål. Simon Raahave havde et godt frispark som Avedøres keeper nåede helt oppe i hjørnet. Avedøre var farligst på omstillinger, de fleste gange nåede vi at komme på plads, men de havde en enkelt forsøg på ydersiden af stolpen. Det var Oliver Østgaard der så farligst ud og han gav også Avedøre så store problemer, at han både trak farlige frispark og gule kort. 

Anden halvleg blev mere jævnbyrdig i takt med at vi blev trættere, og måtte skifte ud. Kevin Mathias kom ind til sin debut i stedet for Oliver Ø, og Simon Raahave byttede med Michael Nielsen. Det lignede længe en nulløsning, men Avedøre ville det anderledes, og 3 min. før tid fik de spillede sig igennem i vores venstre side, et fladt skud på mål fik Mikkel kun blokeret og Avedøres Sebastian Tan kunne sparke returen i mål via undersiden af overliggeren. Selvom tiden var knap så satsede vi med at tage Peter Rønning ud og smed Gummi ind på toppen - Desværre nåede vi ikke frem til mere inden dommeren fløjtede kampen af.

Et unødvendigt nederlag mere til et hold, som mand for mand ikke har vores kvaliteter, men som hold så mere sultne ud og til sidst investerede mere i kampen end os. Vi burde efter en time have et gear mere og kunne sætte dem under et pres, men det var os, der så trætte ud og Avedøre der overtog kampen. 

Det er altid nervøst med et nyt midterforsvar, men Nuri og Lasse G. spillede en flot kamp, stærke i duellerne og sikre i opspillet. Peter Rørring spiller igen en fin kamp, er god med bolden og vil gerne med frem – problematisk at han kun har 75 min benene. Det samme kan man sige om Oliver Ø. vores farligste mand spiller en flot time, så kører batterierne flade. Gustav lider stadig af en opstart der ikke har været optimal. Mayasi virker uden selvtillid, har stort set ingen aktioner mod mål, for 3. kamp i træk. Patrick Ehlers var et frisk pust, flakker rundt, er med i meget spil, og var fænomenal på offensive dødbolde. Kevin Mathias fik sin debut i dag, tillykke med det, men svær at få sat et fodaftryk mod et hold, som stod stærkt defensivt. 

Det er positivt, at vi stadig har kampe mod alle topholdene – men vi skal til at vinde, hvis ikke det skal blive det forsømte forår. Holdene under os er kommet i gang, Skjold har taget nogle imponerende skalpe og vores næste modstander på fredag BSV, har taget 7 point i de 3 første kampe, så de er også flyvende. Vi spiller FREDAG kl. 18.00 på Rundforbi Stadion. 

Karmaman imponerede igen med kvalitets lser fra Grambogård, hjemmebagte pølsebrød og hjemmeristede løg - det er gourmet hotdogs, der serveres i Mosen :-) 

Willer