GVI - Husum

08.05.2017

GVI - Husum

GVIs U11-piger fortsatte mandag aften deres utrolige sejrstime. På hjemmebane tog GVI-pigerne imod Husum i et strålende solskin. Det blev en god fodboldkamp med en del fysiske dueller. Efter den sædvanlige lidt famlende start af GVI, med et spil der bølgede lige lovlig meget frem og tilbage, fik vores piger fat i den lange ende. Scoringer af først Thora, derpå Mille på straffespark og derefter Freya samt Caroline betød en komfortabel føring på 4-0, hvorpå gæsterne fra Husum fik reduceret to gange. Men spænding kom der aldrig, og et slutresultat på 4-2 til GVI var mere end godkendt. Endnu en sejr og endnu en sejrsdans.