GVI skarpest i topkamp

28.10.2016

GVI skarpest i topkamp

I strid blæst på Ugandavej på Amager fortsatte GVI's DS-drenge lørdag eftermiddag stimen med sejre med en klar og velfortjent sejr på 4-1 i topkampen ude mod AB Tårnby. Det er fjerde sejr i træk.

GVI startede i modvind, men gode fodboldhold er gode i modvind, så med en velkomponerende midtbane tilsat en hele tiden bolderobrende Gustav Bang og en skarp Nick Christensen i front, så fik GVI en perfekt første halvleg trods hård modvind. Efter blot 22 spilmi...nutter havde Nick Christensen fået genstartet sin målkonto og sat den ind to gange. Sidste gang med et følt hovedstød.

AB Tårnby forsvaret virkede såret, rystet og ærligt talt ikke særlig skarpt, og i de døende minutter før pause kom der hånd på bolden og straffe til GVI. Det omsatte Oliver Østgaard usvigelig sikkert med et fladt spark til en GVI-føring på 3-0.

Nu manglede så bare 45 minutter i medvind, så der var ro på og ingen fare blandt de mange medrejsende GVI støtter på lægterne. Men faktisk så var AB Tårnby bedst i de næste 20 minutter af kampen. Det var da heller ikke ufortjent, at de reducerede med et indstuderet frisparksindlæg til forreste stolpe, hvorfra den blev følt ind bare vores keeper Mikkel Gram-Jensen efter en times spil. Det gav AB Tårnby lidt momentum og tro på det, og i et par enkelte situationer så det farligt ud, når de angreb. Men heldigvis blev et af deres angreb vendt til angreb med et langt spark fra vores målmand til en helt fri Nick Christensen som køligt trak en forsvarspiller til sig og køligt lagde bolden til rette for Simon Raahave som lukkede kampen med en fuldtræffer til 4-1 10 minutter før slutfløjt.

Med to mål og en assist blev Nick Christensen med 13 spillerstemmer kåret til Man of the Match for GVI. Sejren betyder, at Nymosens helte fortsat ligger nummer 1 i DS pulje 2 med to point ned til Vanløse og så fem point til forfølgerfeltet som lige nu består af Fremad Valby, Skjold Birkerød og AB Tårnby. Der en kamp tilbage inde DS går på vinterferie, og det er på lørdag ude mod B1908 kl. 13.00, hvor vi igen håber på talstærk opbakning. Forza GVI!