GVI’s Men In Black sænkede B1908

09.10.2016

GVI’s Men In Black sænkede B1908

Der var revanche i luften, da vi igen skulle til Sundby Idrætspark. Sidst var sæsonens første turneringskamp, hvor vi tabte 4-1 og var bagud 2-0 efter ni minutter. Det er samtidig sæsonens eneste nederlag indtil videre.

Dagens kamp skulle været spillet i Nymosen, men DBU ville gerne bytte om på de 2 sidste kampe mod B1908. Oplægget til dagens kamp var at starten har været godkendt på hjemmebane, men at vi stadig havde første udebane sejr til gode. 

Optakten var ikke helt som håbet, da Gustav Bang ikke klarede testen inden start. Hans knæ driller, så han måtte se til fra bænken. På tribunen sad anfører Morten Lund, der sad ude for det røde kort han fik efter kampen mod Ledøje-Smørum, og Søren Thomsen der lige er blevet behandlet for en brækket næse. Det var derfor en yderst offensiv bænk med Patrick Ehlers, Kevin Mathis og Mathias Veltz. Kampens spiller fra sidste uges sejr Matin havde fortjent fået genvalg på vores venstrekant.

De første 15 min af dagens kamp er vi under pres, og får givet 3-4 hjørnespark. Det er en disciplin som 08érne satser meget på og det giver også nogle halve chancer. De har også en farlig omstilling hvor Mikkel kommer godt ud og redder. Efter det første kvarter kommer vi mere og mere med i kampen, og får sat spillet på deres halvdel.

Og med 3 min tilbage af halvlegen får Michael Nielsen 2 skudchancer inden for 10 sekunder, og nr. 2 sidder perfekt oppe langs stolpen. Flot mål og fortjent føring. 

I anden halvleg trykker 08érne på igen, men igen er det med lange bolde og på dødbolde. Det havde vores forsvar luret, så sammen med en velspillende Mikkel i målet fik de reddet stormen af. Til slut var det bare et spørgsmål om vi ville udnytte de omstillinger der altid opstår til sidst, og det skete også, da Mayasi satte sidste fod på en rigtig flot GVI omstilling. Fuldt fortjent efter en rigtig god kamp af Jimmy Mayasi, han havde i dag løbet rigtig mange meter i holdets tjeneste. 

Simon Raahave står også rigtig stærkt i billedet i dag. Han er vel nok den GVI spiller der har løbet flest meter i dette efterår, det er fantastisk at se en "lille" teknisk spiller der giver den fuld skrald i nærkampene. 

Kampens spiller i dag Bliver Jimmy Mayasi.

Igen i dag er GVI i overtal på tribunen, det er super fedt at der var så mange der var mødt op for at heppe på drengene på banen. Jeg er sikker på det hjælper. Sejren var en rigtig god optakt til de næste 2 ugers svære udekampe. Samtidig krøb GVI lidt op i tabellen efter Skovshoved og Ledøje-Smørum begge tabte point denne weekend. GVI er nu på andenpladsen i tabellen, men der er stadig seks point op til AB Tårnby på førstepladsen.

Lørdag d. 15 oktober kl 15.00 mod Rishøj

Lørdag d. 22 oktober kl 15.00 mod AB Tårnby

Vel mødt 

Forza GVI