Nulløsning i Karlslunde

13.09.2016

Nulløsning i Karlslunde

Det blev de brændtes chancers første halvleg, da GVI’s DS-drenge lørdag måtte nøjes med 0-0 ude mod Karlslunde. Det kneb i den grad med at få bolden i nettet i første halvleg, selv om chancerne var der i en første halvleg som ellers ifølge assistenttræner Morten Juul Hansen måske var den bedste GVI halvleg i dette efterår.

Derfor var forventningerne da også store til 2. halvleg, men desværre blev det ikke en særlig god halvleg, og da dommeren fløjtede af, stod der stadig 0-0 på tavlen. GVI holder fast i fjerdepladsen i tabellen med ni point efter seks kampe, men med syv point op til Skovshoved som har fået en god start og lagt sig i spidsen af tabellen. Skovhoved snublede dog for første gang i sæsonen i weekenden med 1-1. På lørdag tager vi imod netop førerholdet Skovshoved IF i Nymosen klokken 13.00, så kom og støt GVI-gutterne som rigtig gerne vil sende skovserne hjem uden point.