06.09.2015

U17 drengene sætter 3 point på kontoen

Efter en god kamp senest mod BSF, og ikke mindst mod AB i pokalen, var det “mænd” af samme støbning der var “efterlyst” til dagens kamp, ude mod Hvidovre IF, som er rækkens duks med 3 sejre i lige så mange kampe.

Hvidovre kom også klart bedst fra start.
Faktisk var der end ikke spillet et minut, da bolden rammer vores overlægger.
Generelt står der Hvidovre på det meste i den tidlige fase af kampen.

Aukar viser sig dog også tidligt frem, med en god solotur, og en afslutning, uden den dog blev rigtig farlig.

Farlige var Hvidovre tilgengæld kort efter på et hjørnespark, som blev givet da vi havde lidt for meget “panik” omkring eget felt.
Godt indlæg, GVI på flade fødder, og et relativt nemt hovedstøds mål til Hvidovre.

Helt på top havde vi i dag Hicham, og Hicham var meget bevægelig og synlig, og modtog en god spilning i dybden, som Hicham får prikket uden om målmanden, men desværre også uden om målet.

Vi har spillet godt 16 minutter, og der har været mest spil til Hvidovre, men kommer Taas højest på en spilning, header bolden retur til Philip, der spiller tilbage til Taas, der med et par fikse driblinger kommer til afslutning, og får udlignet til 1-1.

Målet gav blod på mere, og vi kommer langsom mere med i kampen.
Faktisk går der bare 3 minutter, og Taas er igen i aktion, men keeper parerer bolden ud i feltet, og heldigvis har Malte hørt efter, når træneren siger “følg op på returbolde”, og Malte kan relativ nemt bringe GVI i front. 1-2 til GVI.

30 minutter spillet, og vi laver et frispark lidt uden for kanten af feltet.
Muren er sat, og der er en god medvind til sparker, der desværre lidt for nemt sender bolden i fjerneste hjørne af målet. 2-2.

I pausen fortæller vi drengene, at der bare skal kæmpes videre, og der skal være lidt mere kvalitet i pasningerne.

Kort inde i 2. halvleg får Hvidovre sendt en spiller ud i 10 minutter, som følge af et gult kort.
Nu vil vi gerne gå efter endnu et mål.
Philip har den klart største chance, efter et rigtig flot opspil, og hvordan Philip ikke scorer, er en af de situationer der vil forblive “uopklaret”. Den chance var KÆMPE stor.
Josef, der var blevet indskiftet, forsøgte sig også, men også uden held, og vi kan ikke få en føring mens vi er i overtal.

Kort efter gør endnu en indskifter, Durup, opmærksom på sig selv, da Durup med et fantastiske driblinger spiller Taas fri, og Taas bringer GVI i front 2-3.

Med 14 minutter tilbage af kampen sender Malte en god bold frem til Josef, og denne gang svigter Josef ikke, og sender GVI i front med 2 mål. 2-4 GVI.

Herefter overlader vi desværre alt for meget spil til hjemmeholdet, men det lykkedes ikke Hvidovre, at få ændret på resultatet.

GVI bliver de første der tager point fra Hvidovre, og drengene spillede endnu en god kamp.
Nu bliver kunsten, at holde det høje niveau, ikke mindst fordi vi flere gange nu har oplevet, at når vi “sover”, så bliver vi nemt straffet.

Efter dagens kamp, er følelsen i træner teamet, at det nu er blevet væsentligt sværere, at udtage det “rigtige” hold.
Alle spillede godt, også dem der ikke rigtig havde fået chance i de første kampe.
For Kat´s vedkommende var det første kamp i øst rækken, efter at være blevet siet fra i de første kamp. Så bliver Kat også placeret på en uvant plads, men indsatsen kan der ikke sættes mange fingre på.
Malte havde heller ikke fået megen spilletid, og får i dag 70 minutter, scorer og laver en assist.

Stor ros til holdet, for en super god kamp.

Kampens spiller: Taas.

Næste kamp er hjemme mod Lyngby d. 13/9 kl. 13:30.
Vel mødt.