GVI - GVI -Avarta 20/6 kl. 15.00

19.06.2015

GVI -Avarta 20/6 kl. 15.00

Sæsonens sidste hjemmekamp er også årets sidste kamp. Vi skal sige farvel til divisionen for denne gang, det har været to spændende år - den første sæson bød på en masse store oplevelser, denne sæson har været lang og hård, der har været langt mellem sejrene, så vi kan ikke ærgre os over, at det bliver til en nedrykning. Det betyder ikke, at vi ikke har mod på endnu et eventyr i divisionen - DET HAR VI ! Nu skal vi ned og vende i Danmarksserien, som bliver stærkere end nogensinde, det betyder også, at vi skal blive endnu dygtigere på alle områder, det arbejdes der på.

Der har været en god udvikling i spillet, de seneste uger - sejren i lørdags betød, at vi tog en placering, den skal vi nu forsøge at holde fast i. Avarta kommer på besøg, dem tabte vi til med klare 7-2 i Espelunden i foråret, det skal vi gøre bedre ! Det vil være på sin plads at give de “trofaste” en sidste sejr inden sommerferien, og omvendt bør de “trofaste” møde op og give spillerne den sidste opbakning, DMI lover sol fra kl. 15.00 i morgen, Richardo har kolde øl og sprøde pølser klar. Alle sponsorer er blevet inviteret, så det bør blive en festlig afslutning på sæsonen.

NB! Dder vil være forkamp fra kl. 13.00 ved GVI’s 2005 drenge, der møder HIK.

Forza GVI