GVI - Vanløse - GVI 3/10 15.00

02.10.2015

Vanløse - GVI 3/10 15.00

Så er det tid til efterårets måske vigtigste kamp - topopgøret mod Vanløse. Vanløse Idrætspark har lagt græs til masser af store kampe og er en legendarisk arena i dansk fodbold, forhåbentlig bliver lørdagens kamp en til GVI’s historiebøger. Vanløse blev , ligesom GVI, stiftet i 1921. Klubben havde sin storhedstid i 1970’erne, hvor de opholdt sig i landets bedste række, og tog en flot pokaltitel. Det nuværende Vanløse rykkede ned forrige år, og lavede sidste år en midterplacering. Vanløse var ikke spået de store chancer af eksperterne inden sæsonen, men de har trodset det, og er kommet rigtig flot af sted, og har endnu deres første nederlag til gode.

Trænerteamet er godt forberedt på Vanløse, vi tabte 2-3 til dem i en træningskamp i august. Der stressede de højt og straffede os resolut, når vi lavede fejl - Vanløses spil var dynamisk, og spillerne løb mange meter. Vi skal fortsætte den gode kurve, der startede i sidste uge mod FA 2000, det var en positiv indsats. Gustav Bang er tilbage fra karantæne, og det gør at der har været ekstra konkurrence om pladserne. Vores erfaring og rutine må gerne blive udslagsgivende, arbejder vi hårdt, koncentreret og ydmygt er der gode chancer for at vi er tilbage på 1. pladsen efter kampen.

NB! Kampen er kl. 15.00 - Drop Premier League i morgen (de bedste kampe spilles alligevel søndag) og tag til Vanløse Idrætspark, det er dagen hvor gutterne fra Vangede har brug for al den opbakning, der kan samles !

Forza GVI

Willer