GVI - Jægersborg 3-1

1.11.2015

GVI - Jægersborg 3-1

Sikker sejr over Jægersborg ! Det var sidste hjemmekamp, og der skulle gerne 3 point på kontoen – men intet var givet, da der igen var masser af fravær pga. skader og karantæner. Trænerteamet skulle finde en helt nyt motorum til midtbanen – det betød at Gummi og Olzcyck blev skubbet op fra forsvaret til de to bagerste midtbaner og Simon Raahave fik sin første start lige bag Mayasi – Oliver og Frick på kanterne. Bagkæden bestod af Søren Thomsen, Junior, Smed og Lasse Jensen.

Det blev hurtigt klart at vi ville dominere kampen. Jægersborg stod lavt og afventende, og forsøgte at slå til på omstillinger, når muligheden bød sig, men vi havde godt fat i dem. Det lignede til en begyndelse, så mange andre af vores kampe, hvor vi ikke helt blev farlige nok – men i dag kom der en scoring i vores gode periode, 5 min. inden havleg var det Olzcyk, der fandt Frick med en bold i dybden, og når Frick først kommer afsted, så er han svær at fange, og denne gang scorede han sikkert til 1-0.

Vi kom godt ud fra pause, med gejst og aggressivitet, og det blev hurtigt belønnet, da Jimmi Mayasi jagtede en lang bold, og fik presset JB’s bagerste mand til en for kort tilbagelægning, den tog Mayasi sig af, rundede keeperen og scorede i det tomme mål. Junior løb desværre ind i endnu en fiberskade efter en time og måtte udgå – Ind kom Mads Thomsager til hans indtil nu nok længste ind hop på 1. Holdet. JB var stdig sjældne gæster omkring vores mål, men i deres første reele angreb i 2. Halvleg, fik de overlistet Macdonald, som blev fanget på mellemhånd, 2-1 og nu blev man lidt nervøs for, at det skulle blive spændende. Heldigvis valgte dagens dommer at fløjte et straffe til os efter et hjørnespark, hvor en JB spiller havde lidt for godt fat i en GVI’er – Straffe = Mayasi = Mål – og så stod den 3-1 og resten af kampen blev kørt kontrolleret hjem.

En fantastisk afslutning på efteråret ! Vi viste at vi trods afbud, var en klasse over JB. Stor ros til trænerteamet for at have fundet den helt rigtige opstilling, der var en anden dynamik på midten i dag, den passede godt til dagens kamp – masser af dybe løb fra Gummi, masser af taklinger fra Olzcyk. Christian Smed spillede kamp nr. 99 for GVI, han og Lasse Jensen havde helt styr på JB’s angribere. Frederik Frick fik vist at hans fart gør ondt på modstanderne, der er potentiale for mange flere mål. Mayasi leverede et sandt arbejdsraseri på toppen, og kronede det med 2 mål, og ligger nu nr. 1 på topscorerlisten. Gode præstationer hele vejen rundt, sejren betyder vi slutter efteråret i top 4, med de første pladser indenfor rækkevidde. Det kan blive et rigtig spændende forår !

Willer