Årets 5-A-Side vindere er fundet !

06.12.2015

Årets 5-A-Side vindere er fundet !

Der var endnu engang et fint fremmøde til årets 5-a-side, især 1. holdet og damerne overraskede positivt ved stabilt fremmøde. Der var desværre et stort afbud, da Sven Kjær måtte melde fra pga sygdom, Sven Kjær har om nogen været manden bag 5-a-side i mere end en menneske alder. I hans fravær tog formand Jesper Sørensen stafetten, og løftede opgaven på fornem vis – alle traditioner blev efterlevet, og dagen blev afrundet med præmieoverrækkelse og GVI hurra i bedste Sven Kjær stil.

Finalen gik mellem Jimmi Mayasi og Klaes Ovensen’s hold – og det blev en målrig omgang, som endte 9-8 til Mayasis hold. Lidt af et efterår for 1. holdets topscorer, topscorer i DS og nu også 5-A-Side vinder. Henrik Ranum var på vindeholdet for 2. år i træk, og må nu ha’ lukket munden på alle skeptikere, han kan jo virkelig noget med en bold. Daniels Pihl og Lars Emil Bygum var de to sidste herrer på holdet, så 4 mand med masser af 1. holdskampe – Det kvindelige islæt var den levende legende Agnete Gørløv og Nanna Steen Andersen – så alt i alt et rigtigt stærkt 5-a-side hold. 2. pladsen gik til det godt fightende hold med en fodboldsulten (!!!) Klaes Ovesen i spidsen, med sig havde han Mumiah Rasmussen, Morten “Morfar” Koldt, Seema Colding Jiwani og Lizette Eilsborg. Lizette blev efter turnering kåret til “Most Valuable Player” af dommer kommiteen.

 

Tak for en forrygende dag – Vi ses igen om et år !

 

Willer