Menu

GVI samarbejder med FCK talentudvikling i topcenter U10 til U12

image
10. november 2018 kl. 16:23

Allerede fra slutningen af januar 2018 starter DBU et helt nyt 3 årigt talentudviklingsprojekt op med det der kaldes topcenter for U10 til U12 drenge. Det giver drenge med ”særlige forudsætninger” muligheden for at træne sammen med andre drenge i samme årgang en gang om ugen til FCK’s topcenter på Frederiksberg.

Vi har i GVI været i dialog med flere klubber omkring topcenter projektet, men vi fandt, at FCK virkede mest seriøse omkring det, og derfor har GVI’s bestyrelse valgt at blive partnerklub med FCK topcenter. Der er tale om et ekstra træningstilbud, og det er en forudsætning at spillerne fortsætter med at være GVI spillere frem til U13. Formålet med topcenteret er at optimere spillerudviklingen, og målet er at det skal sikre fastholdelse af de dygtige i fodboldsporten. Vi forventer også, at det vil give GVI masser af inspiration til gavn for GVI børn og unge over en bred kam.

Topcenter træningen foregår sammen med udvalgte drenge fra andre partnerklubber hos FCK på Frederiksberg. FCK forestår udvælgelsen i samarbejde med vores talenttræner, Søren Fjorting. De første spillere er allerede udvalgt i U12 og U11, mens man lige vil bruge den kommende tid på at se nærmere på udvælgelsen i U10.

FCK skriver om projektet med os:

Træningsmiljø

Vi vil skabe et ugentligt træningsmiljø med individuelt fokus for den enkelte spiller i forhold til dennes niveau og forudsætninger. Topcentret fodboldfilosofi tager udgangspunkt i F.C. Københavns udviklingsfilosofi for aldersgrupperne U10-U12, hvor træningsmiljøet arbejder med spillerens basisteknik, spilforståelse/taktik, fysisk/koordination, mental, udviklingsstrategi og lifeskills. Alle områder er centrale i forhold til udvikling af spillerne og de vil overlappe hinanden i det ugentlige topcentermiljø.

Vi ser hver spiller som et unikt individ, hvor udviklingen af spilleren sker gennem en holistisk tilgang, hvor forældre, fritid og skole er en del af læreprocessen. Udviklingsfilosofien for U10-U12 er aldersrelateret, men tager udgangspunkt i F.C. Københavns Talentafdelings faktorer for talentudvikling.

Vi har nedenfor oplistet kendetegnene ved topcentrets træningsmiljø. KENDETEGN VED TOPCENTRETS TRÆNINGSMILJØ

 

• Forventninger, glæde og tryghed, da disse værdier er essentielle for spillere i aldersgruppen U10-U12.

• At udvikle 6 kategorier som koordination, basisteknik, basistaktik, mental, udviklingsstrategi og lifeskills.

• At benytte læringscyklus til at gennemgå de fundamentale tekniske og taktiske områder ud fra en aldersrelateret metodik.

• At stille udfordringer til den enkelte spiller, så alle spillere bliver mødt med passende krav.

• At se den enkelte spiller som et unikt individ og møde spilleren med en anerkendende tilgang.

• Et miljø med glæde og trivsel.

• At spillerne tør lave fejl for derigennem at dygtiggøre sig.

• At spillerne opsøger feedback fra trænere og de andre spillere.

• At den enkelte spillers udvikling er i fokus.

• At sammenligninger, konkurrence og straf ikke er ønskværdige metoder.

 

Hvis man vil vide mere DBU topcentre, så kan man læse mere om det her: https://www.dbu.dk/nyheder/2017/november/topcentre_skal_fastholde_og_udvikle

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk