Menu

U13 piger vinder rækken

image Ubesejret i efteråret og alligevel skulle GVI U13 piger helt hen til sidste kamp, før de med en sejr vandt rækken
29. oktober 2020 kl. 15:17
I første runde kunne vi dårligt stille hold, og nu er pigerne 18 spillere i truppen og har lige vundet deres række

Søndag d. 25. oktober fik vores U13 piger den fantastiske oplevelse det er at vinde sin række i efterårsturneringen. De blev rækkevindere i række 1 og kan måske se frem til at komme i mesterrækken til foråret. FA 2000, der havde vundet deres sidste kamp om lørdagen, havde indtaget 1. pladsen i puljen. Derfor krævede det en sejr over Fremad Valby, som lå på rækkens 7. plads. Den kom i hus efter en fantastisk første halvleg, som endte 5-0 til GVI. Målene blev scoret af Timian (3) og Emma (2).

Det ene mål var flottere end det andet, og man kunne virkelig se at pigerne havde lysten til at vinde i dag. Vi var fysisk stærkere, vi ville det mere og når kombinationerne lykkedes, så var vi også Fremad Valby overlegne. Fremad Valby skal dog have ros for ikke at lægge sig ned. De var som hold gode til at genere / afvise vores opspil, og derfor skulle vi finde nogle ekstra redskaber frem i skuffen. Det kom som halvlegen skred frem, hvor vores centrale midt og angriber fandt hinanden på bedste vis. Der var både plads til 1-2 kombinationer, aflæg, overlap og overtalsspil. Kampen endte 5-0, da vi i anden halvleg eksperimenterede en del med formation og pladser. Her blev det en anelse mere rodet, men vi tillod samtidig ikke at Fremad Valby kom til de store chancer.

Stor bedrift

Det var en stor bedrift for U13 pigerne at vinde rækken, når man tænker på de udfordringer de har haft undervejs. For to måneder siden anede vi ikke om U13 pigerne kunne stille hold.
Bl.a. fik vi udskudt en kamp i starten, og så fik vi til den første kamp to spillere med, som havde annonceret, at de ville stoppe. Dejligt de lige tog den sidste tjans for at hjælpe holdet videre! :-) 

Efter to måneder står pigerne nu med lutter sejre og en enkelt uafgjort. RESPEKT!! :-) 


Der er tilmed kommet en lang række flere piger til årgangen…, I løbet af sommeren så det ud til vi måske kun havde seks piger tilbage efter en masse afgang, men årgangen er nu omkring 18 piger. Det skyldes i høj grad trænernes engagement, men også pigerne evne til at rekruttere flere spillere fra deres skoler.


Pigerne ønskes et stort tillykke med 1. pladsen i puljen..., det er sindssyg godt gået. De har al mulig grund til at være stolt af præstationerne i efteråret. 

Vh. Emilie (cheftræner), Sarah (Assistent træner) og Christian (pigeansvarlig i GVI).

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk