Nyt ansigt til DS-truppen

21.12.2016

Nyt ansigt til DS-truppen

Vi kan præsentere en ny skikkelse med masser af divisionserfaring til det centrale forsvar i form af 31-årige Mikkel Føge som kommer til fra 2. divisionsklubben Greve. 

”Vi har med afgangen af Nuri Mustafi ledt efter en erstatning - og med tilgangen af Mikkel Føge får vi en stor og stærk spiller som vil kunne tilføre holdet en masse rutine”.

”Vi forventer Mikkel går direkte ind på holdet og overtager lederrollen fra Nuri”.

Mikkel er 31 år, bor sammen med sin kæreste på Nørrebro og arbejder i Novo Nordisk i Gentofte. Netop afstanden fra arbejdspladsen til Gentofte-Vangede Idrætsforening har været altafgørende for, at GVI har kunne få sådan en forstærkning tilført til truppen.

Mikkel´s størrelse og råstyrke vil være med til at holde modstanderen fra at score på dødbolde. Omvendt er Mikkel også en trussel i modstanderens felt og har altid været kendt for at skabe ”ravage” på standardsituationer. Derudover udstråler Mikkel en stor selvtillid og har en vindermentalitet som ikke mange besidder.

Mikkel har tidligere repræsenteret klubber som Fredericia, Middelfart, BSV, Glostrup, Avarta og senest Greve.

Mikkel starter op med resten af truppen den 21. januar 2017.

Vi byder Mikkel Føge velkommen til GVI, og håber på han får mange gode oplevelser i Nymosen og vil være med til at skabe mange gode resultater.