Nyheder

Danmarksserien 2017/2018

25.06.2017

Danmarksserien 2017/2018

Der er trukket lod til Danmarksserien 2017/2018.

Vi kom i Pulje 2 og afventer stadig det fulde kampprogram.

GVI...
Roskilde KFUM
AB Tårnby
B1908
Vanløse
Fremad Valby
Virum Sorgenfri
Skjold Birkerød (oprykker)
Avedøre
Odsherred (oprykker)

Søren Fjorting udtaler til GVI's hjemmeside/facebook " Jeg synes vi er landet i en fin pulje, og har undgået et par rigtig gode hold i form af Herlev, Holbæk og Ledøje Smørrum. Dermed ikke være sagt at vi ikke får skarp konkurrence i vores pulje. Jeg glæder mig især til mødet med Birkerød hvor det er to gode kendinge af GVI der står i spidsen for holdet deroppe, nemlig Thomas Gammelgaard og Tommy Jepsen. Der er ingen tvivl om at vi må påtage os favorit værdigheden til en top placering i denne pulje, og det gør vi også gerne med tanke på de seneste års placeringer og truppens fortsatte styrke.

GVI’s første sommertilgang med divisionserfaring

24.06.2017

GVI’s første sommertilgang med divisionserfaring

Det er med store forventninger vores trænerpar Søren Fjorting og Morten Juul Hansen præsenterer sommerens første tilgang til GVI’s DS-trup i form af midtbanespilleren Rune Friis.

Den 31-årige midtbanespiller var i mange år divisionsprofil for Aarhus Fremad, hvorefter han fortsatte karrieren i Fremad Amager, da studiet til fysioterapeut sendte ham til Sjælland. Han har stadig masser af fodboldambitioner, men fem træningspas om ugen er i overkanten, når man også gerne vil arbejde som fysioterapeut. Da Rune Friis via Michael Situmbeko Nielsen kender flere af spillerne i GVI truppen ganske godt, så faldt det ham ikke svært at vælge Vangede som sin nye hjemmebane til stor glæde for Søren Fjorting og Morten Juul Hansen.

”Vi har haft en god snak med Rune Friis omkring forventninger og målsætninger for den kommende sæson, og han glæder sig helt vildt til at trække GVI-trøjen over hovedet. Og vi glæder os meget over at tilføre endnu en rigtig dygtig spiller til vores trup og føler os sikre på, at han vil sætte sit præg på holdet,” siger GVI’s cheftræner, Søren Fjorting.

Sidste kamp med U11 pigerne

24.06.2017

Sidste kamp med U11 pigerne

U11 pigerne sluttede sæsonen af med en flot 10-0 sejr over KFUM.

Bagefter var der afslutning og fællesspisning i GVI Spisehus.
Alle piger og forældre siger stor tak til træner, Mike Spence, som har valgt at stoppe. Han har været meget populær og har med stor succes og engagement skabt et dygtigt og populært pigehold.

Velkommen til pigernes nye træner Matias som starter efter ferien.

Rigtig god sommer til alle fra U11 pigerne

 
Sidste kamp

17.06.2017

Sidste kamp

Forårets sidste kamp er spillet, og kvinderne sluttede sæsonen fornuftigt af, selv om det ikke blev til oprykning.

Kampen blev spillet på hjemmebane, og GVI gik fra banen med alle 3 point, på et selvmål i det 21. minut, efter godt forarbejde af Lisbeth og Agnete.

 

Læs mere

U14 vinder mesterrækken

17.06.2017

U14 vinder mesterrækken

Formkurven har i dette forår været stærkt opadgående efter en række vinterkampe med mange eksperimenter, og sammen har en trup på 18 spillere spillet et rigtig flot forår som fredag aften blev lukket med en sejr på 3-1, der betyder at GVI U14 gentager sidste års bedrift for Poul Bonde og kompagni i 02 årgangen og vinder mesterrækken. Det sker efter et forår med seks sejre og et enkelt nederlag.

Stor ros til trænerduoen Martin Grunnet og Jens Thor Jensen der overtog holdet i januar 2016 efter nogle lidt tumultariske år, hvor først Søren Fjorting havde dem i 10 måneder efterfulgt af Jannik Kjær Hansen i 8 måneder. Kontinuitet begynder nu for alvor at gøre en forskel. En kontinuitet der også indebærer at Søren Fjorting har trænet nogle af drengene i talenttræningssetuppet.

Før dagens kamp var der tydeligt lidt nerver på hos GVI-drengene, da kravet var en sejr for at vinde mesterrækken foran Skjold. Dagens modstander var KB som valgte at stå lavt, og der var aldrig for alvor tvivl om sejren. 3-1  blev det til GVI, og jublen brød løs med konfetti og badetur til cheftræneren. Forza GVI.

 
GVI - Herlufsholm

16.06.2017

GVI - Herlufsholm

Vi byder tilskuere, modstander og dommertrio velkommen til dagens kamp. Som overskriften antyder er dette sæsonen 16/17 sidste kamp, en sæson som har budt på op og nedture. I skrivende stund besidder vi en aktuel 4 plads dog med mulighed for at ende på en 3 plads hvis vi napper 3 point og AB Tårnby samtidig taber til Ledøje. Uagtet hvad der sker i sidste runde kan vi sætte 2 streger under en godkendt sæson, vi har fra starten af sæsonen været en kandidat til de sjove pladser i toppen af rækken.
 

Læs mere

Kom til GVI-dage i Nymosen.

15.06.2017

Kom til GVI-dage i Nymosen.

 
I den kommende weekend - 17. og 18. juni - vil der i klubben være ekstraordinært meget liv og glade fodbolddage. Forårssæsonen kulminerer med et brag af stævner, årets sidste kamp for 1. senior i Danmarksserien, men ikke mindst masser af mulighed for at hygge sig med medlemmer og venner af klubben.
 
Der er lovet dejligt vejr i weekenden, så der er ingen grund til ikke at dukke op. Der er tændt op for grillen og lavet ekstra gode frokost- og middagstilbud i GVI Spisehus, der er slush- og popcornmaskiner, og for de lidt ældre er der kolde fadøl eller et godt glas vin.
 
Vi håber at se så mange som muligt i weekenden, hvor vi holder åbent hus og viser det bedste af GVI, med masser af ungdomsfodbold, hygge og sammenhold. Der er ingen grund til at blive væk.
 
Ses vi - det tror vi nok vi gør!
 
Brikkerne i trænerkabalen begynder at falde på plads

13.06.2017

Brikkerne i trænerkabalen begynder at falde på plads

At dømme på de mange forespørgsler, så er trænerkabalen for næste sæson fra vores U11 til og med U19 i GVI ventet med stor længsel. Det forstår vi godt. Meget er nu faldet på plads, og vi kommer hermed med første melding, mens vi venter på at kunne præsentere alle trænere for alle hold. I første omgang ser trænerkabalen for vores drenge førstehold fra U11 til U19 således ud for sæson 2017/18:

U11, årgang 2007, Poul Bonde

U12, årgang 2006, Nasuf Zendeli og Mathias Kornø.

U13, årgang 2005, Christian Halle og David Fordsmand.

U14, Årgang 2004, Rene Jensen

U15, Årgang 2003, Martin Grunnet og Jens Thor Jensen

U17, årgang 2002 og 2001, Christian Berthelsen.

U19, årgang 2000 og 1999, Ikke på plads

På et senere tidspunkt melder vi også pigegruppens trænerkabale ud, når den er på plads, og så naturligvis også yderligere om de mange trænere som har hold 2 og 3 i årgangen. Vi er samtidig i dialog med de børneårgange med forældretrænere omkring setuppet for næste sæson, hvor vores dygtige og flittige forældretrænere forhåbentlig fortsætter. 

Med venlig hilsen

GVI's bestyrelse, talentchef og breddechef. 

Forårssæsonens sidste kamp for U11 pigerne

13.06.2017

Forårssæsonens sidste kamp for U11 pigerne

Forårssæsonens sidste kamp for U11 pigerne var et sandt lokalderby mod HIK 1. Pigerne har tidligere tabt stort til HIK, men denne gang var kampen langt mere jævnbyrdig. GVI kom under pres i 1. Halvleg og kom bagud 1-0. I 2. Halvleg kom GVI bedst fra start, men HIK kom alligevel på 2-0 og sluttede af med endnu et mål til slutresultatet 3-0. Et fair resultat må vi indrømme! Der er revanche tilgode, så næste gang, der tar vi dem.....
Kampens spiller blev en flot kæmpende Frederikke! Nu venter en velfortjent sommerpause forude. Endnu engang havde vi et imponerende flot forælder fremmøde, tak for støtten!

Ledøje Smørum - GVI

11.06.2017

Ledøje Smørum - GVI

Det blev 2-2 i dagens udekamp mod Ledøje Smørum.

Oliver Østgaard scoret til 0-1 efter 30 min og Nick Christensen scoret til 2-2 i 75 min.
 

Amalie - GVI 0-5

09.06.2017

Amalie - GVI 0-5

Videre avancement i pokalen med en stensikker 5-0 sejr på Kløvermarken.

De 5 målscorer Zia, Lasse G, Weltz, Thomsen og Lund. 

 GVI Open Championships FIFA 17

06.06.2017

GVI Open Championships FIFA 17

Som de første i Gentofte Kommune, afholder GVI Open Championships FIFA 17.

Det sker lørdag d. 23. september kl. 10.00-20.00 i GVI. Alle kan deltage, der er ingen krav, men måske en god idé lige at spille et par kampe på din PS4 inden.

Der vil være mulighed for tilkøb af både frokost og aftensmad ved bestilling. Du skal være pige eller dreng mellem 8 og 17 år for at deltage.

Der er flotte præmier at vinde, og alle har en chance. Så kom ned og deltag i GVI på en dejlig sensommeraften, med masser af gode kampe og sjov og ballade.

Du kan blandt også prøve virtual reality spil og meget andet.

Tilmeld dig her

Madsby Pige Cup 2017

05.06.2017

Madsby Pige Cup 2017

Første weekend i juni er der traditionen tro, Madsby Cup – et kæmpe foldboldstævne kun for piger. GVI-U11 mødt i år op med hele to 8´er hold, og GVI-13 havde også et hold tilmeldt. I dejligt vejr indtog pigerne Fredericia og spillede et stort antal kampe på de to dage. Alle piger rykkede sig enormt, både socialt og med bolden. Det ene GVI-U11 hold tabte slet ikke, og på selve finaledagen spillede de mod Danmarks bedste pigehold Fortuna Hjørrings 1. hold, ...samt Brøndbys 1. hold. Vi spillede uafgjort mod Fortuna og vi slog Brøndby med 3-0! Det var de tydeligvis ikke vant til.

Alle GVI-pigerne viste klubbens sande ånd om kammeratskab gennem fodbold og alle de tre hold støttede hinanden som heppekor, så snart det kunne lade sig gøre i kampprogrammet. Og der var ingen tvivl om at vi med vores mange GVI-faner og gode resultater satte klubben på det nationale landkort. De ved nu hvem vi er – helt fra Hjørring i nord og til Vestegnen syd for os.

U11 fik sølv i Pinsen

04.06.2017

U11 fik sølv i Pinsen

GVIs U11 var til Fremad Valby Cup i Pinsen. På vej til finalen ryddede drengene bordet med sejr i alle 4 kampe og en suveræn målscore på 14-1 i A-rækken. I finalen mødte drengene igen Frederikssund, som i indledende pulje blev slået i et tæt opgør. Men i finalen havde U11-drengene ikke helt heldet med sig, så de måtte se sig besejret 0-2.
Men alt i alt en god dag med godt spil og masser af mål af drengene:-)

 

 

Drama i topopgør

04.06.2017

Drama i topopgør

Nymosen viste sig igen fra sin bedste side til et topgør. Svag vind, let solskin og så perfekt et græstæppe det kunne blive, krydret med lidt flere tilskuere end normalt.

Lokalbrag og fodbold fra den øvre halvdel i rækken havde lokket mange ud på Pinse-lørdag. Det var en vigtig kamp for begge hold. Den ene kunne spille sig meget tæt på oprykning ved at slå en af de jagtende hold (Skovshoved), og det andet kunne spille sig fuldstændig tilbage i topkampen (GVI).

 

 

Læs mere

U13 vinder Forde Cup i Flensburg

03.06.2017

U13 vinder Forde Cup i Flensburg

En fantastisk tur til Förde Cup i Flensburg med 15 fantastiske U13 fodbolddrenge er slut med en flot finalesejr på 1-0 over Dronningborg. Drengene har spillet flot fodbold med kanon indstilling i samtlige seks kampe.

 

Spændende afslutning

31.05.2017

Spændende afslutning

Det går stærkt i DS pulje 2. Pludselig er Skovshoved, dagens modstander, rækkens duks. Men med en sejr i lokalbraget, vil der næsten være balance igen, hvor GVI kan komme 2 point fra gæsterne.

GVI har gjort deres pligt de sidste 2 kampe med overbevisende sejre mod holdene under stregen, men i dag er det alvor. Skal der være nogen chance for et topresultat i rækken, er det kun sejr over lokalrivalerne der tæller.

Dagens kampsponsor: AutoCenter København

 

Læs hele kampprogrammet her

GVI-Fremad Valby 2-2

31.05.2017

GVI-Fremad Valby 2-2

GVI´s 06-piger spillede i strid blæst onsdag aften mod Fremad Valby. Kampen blev meget lige og meget fysisk. Begge hold havde klart deres bedste halvlege, når medvinden var med dem. Mille åbnede med en lynscoring, men Fremad Valby udlignede senere i første halvleg. I anden halvleg lagde Caroline en super aflevering for fødderne af en fri Mille, som kvitterede ved at udplacere modstanderens målmand tæt under mål. GVI´s føring holdt dog kun indtil midt i anden halvleg, hvor Fremad Valbys piger fik en, objektivt set, velfortjent udligning. En god og hård kamp, og det var en super optakt til weekendens Madsby-Pigecup, hvor 06-pigerne jo stiller med hele to hold.

Karlslunde - GVI 1-4

27.05.2017

Karlslunde - GVI 1-4

Der var klasseforskel idag og sejren kunne være blevet større men skarpheden manglet.

Vores DS-drenge kom ellers bagud efter 2 min, men kort efter udlignede Nick til 1-1. Efter 30 min fik Patrick Ehlers scoret og kort efter scoret Nick igen. Frederik Frick scorede til 1-4 efter 70 min.og lukkede dermed "målfesten" .

GVI weekend

26.05.2017

GVI weekend

Sæt allerede nu kryds i kalenderen d.16,17 og 18. juni, hvor vi holder GVI weekend. Det bliver en weekend, med masser af fodbold og spændende aktiviteter i Nymosen.

 

Se hele programmet her

TRÆNERSKIFTE I GVI

26.05.2017

TRÆNERSKIFTE I GVI

Når denne sæson slutter for vores DS-drenge, markerer sommerferien et farvel til vores cheftræner David Rasmussen, der gennem de seneste 2 år har stået i spidsen for GVI’s flagskib. David Rasmussen ønsker at drosle ned for trænergerningen og bruge mere tid på især familien, så dermed bliver sæsonens sidste hjemmekamp lørdag 17/6 sidste dag på GVI-jobbet, og det bliver en vemodig afsked for klubben.

”Det har bare været en fornøjelse at få David Rasmussen til klubben, og se hvordan han er vokset med trænergerningen med engagement og vilje samtidig med en altid åben og ydmyg tilgang til hele vores klub. Så vi er selvfølgelig ærgerlige over at David stopper, men vi respekterer naturligvis hans ønske,” siger GVI’s formand, Jesper Sørensen.

David Rasmussen kom til GVI i vinteren 14/15 fra et trænerjob i Karlslunde, mens GVI spillede sin anden sæson i 2. Division, og han blev assistent for Søren Fjorting. Seks måneder senere stod han selv i spidsen for holdet, og det har været to rigtig fine sæsoner i Danmarksserien, hvor han har videreført og gjort GVI-spillestilen endnu skarpere med et fortsat mod til også at give unge spillere chancen.

Heldigvis var det ikke svært at finde erstatningen. Assistenttræner Morten Juul Hansen sagde det meget klart, da han blevet stillet over for forskellige alternativer. Efter hans vurdering rendte det bedste bud på en kommende GVI-træner allerede rundt i klubben som talentchef. Det blev hurtigt afklaret, så Søren Fjorting har sagt ja til at komme tilbage til cheftrænerrollen i GVI, når sæsonen er afsluttet, og det bliver med Morten Juul Hansen som assistenttræner.

”Søren Fjorting har altid været eksponent for den form for fodbold som vi godt kan lide, og så har vi aldrig tvivlet på kvaliteten af hans træning. Derfor har vi også trygt givet ham ansvaret for vores talentudvikling, da han sidste år kom tilbage fra smutturen til B1908. Det er derfor med glæde vi præsenterer en cheftræner med masser af kvalitet og masser af GVI i hjertet,” siger formanden.

Skal du med på GVI´s MIKROFODBOLDSKOLE ?

07.05.2017

Skal du med på GVI´s MIKROFODBOLDSKOLE ?

 

Mikroskolen foregår d. 12 og 13 August i dagtimerne mellem klokken 09.00 og 15.00. Det er for årgangene 2009 til og med 2013. 

Billetterne sælges efter "først-til-mølle-princippet". Vær opmærksom på, at der er begrænset antal pladser til salg på Mikroskolen.

EN MIKROFODBOLDSKOLE HVOR BÅDE FORÆLDRE OG BØRN ER SAMMEN

Gå til bestilling

Fotograf søges

01.05.2017

Fotograf søges

Er du træt af webshistorier med fotos, hvor du skal bruge lup for at se deltagerne. Så kom ind i kampen og blive GVIs nye klubfotograf!

Vi søger i øjeblikket en frivillig fotograf som vil tage nogle billeder til vores hjemmeside, FB, APP og infoskærme. Vi forventer at der tages billeder af 1. holdets ude og hjemmekampe, samt børne- og ungdomskampe for både drenge og piger

Vil du høre mere om "jobbet", skal du skrive til Kristian Boye på gvi1921@gmail.com

Webshoppen


Select - Wilma Zip Hoodie (pige model)

  • 65% bomuld - 35% polyester

  • Kraftig kvalitet - 300 g

  • Blød og børstet inderside

  • Kængurulomme og YKK-lynlås

399.00 DKK

Se stillinger og kampprogram for alle GVI hold her


Bliv sponsor i GVI


Sponsor

Som virksomhed bliver du del af en ånd, som er baseret på respekt, integration og ikke mindst glæde for børn og voksne i et sportslig ramme. GVI er et knudepunkt i nærområdet omkring Vangede med forankringer ind i både Gentofte, Gladsaxe og Lyngby kommuner.

Læs mere

Nyheder fra DBU

2017-06-27 8:19:21
Mangler du C-kurser?Fra nytår får C-uddannelsen ny struktur og bliver mere målrettet. Det betyder, at trænere, der allerede nu er i gang med C-kurser skal færdiggøre uddannelsen i efteråret, hvis de vil nå det under den nuværende ordning. http://www.dbukoebenhavn.dk/nyheder/2017/juni/c-licens-opfoelgning

GVI´s Nyhedsbrev - hold dig opdateret!

Modtagere af vores nyhedsbrev får også besked først om vores mange tilbud, nyheder og spændende events.

Tilmeld dig her

Tilmelding og udmelding

Tilmelding og udmelding

Her finder du vores indmeldelse og udmeldelsesformular

Læs mere

Nyheder fra Tipsbladet

2017-06-27 22:53:05
U21 EM: Saul-show mod Italien da Spanien kom i finalenDer var noget kongeligt over Saul mod Italien ved U21 EM, da Spanien spillede sig i finalen. http://www.tipsbladet.dk/nyhed/landshold/u21-em-saul-show-mod-italien-da-spanien-kom-i-finalen