Råkoldt nederlag i Rishøj

16.10.2016

Råkoldt nederlag i Rishøj

Med susende vind og en mildest talt dårlige forberedt fodboldbane fyldt med efterårsblade og grene, så lignede det fra start en svær udebanekamp lørdag i det nordlige Køge mod Rishøj Boldklub. Det endte da også med én ærgerlig sejr på 2-0 til Rishøj.

Uden Gustav Bang og Søren Thomsen var det en fuldstændig jævnbyrdig kamp, men de to hold var bestemt ikke i gavehumør over for tilskuerne, som måtte stå og fryse i de første 45 minutter og konstatere at der ikke havde været et eneste forsøg inden for de to målrammer.. Derfor stod det helt uundgåeligt 0-0 i pausen.

Der skulle faktisk gå 54 minutter før det første skud på mål dukkede op, og det var GVI der var først med et ganske udmærket angreb som blev afsluttet af Matin Husaini, men reddet af Rishøj-keeperen. Det begyndte at ligne et overtag til GVI, som var kommet godt ud til starten af 2. halvleg. Men bedst som man stod og ventede på en GVI-scoring at varme sig på, så opstod Rishøjs første forsøg på mål efter en hurtig omstilling, hvor bolden desværre blev krøllet ganske flot i netmaskerne bag Mikkel Gram-Jensen. Derefter var det tydeligt at Rishøj er notorisk gode til at lukke en kamp ned, og moralen faldt måske en smule hos GVI. Kort efter blev det i hvert fald 2-0 til Rishøj og så blev det for alvor svært. Et lille håb opstod ved en god aktion af Simon Raahave, men den store chance blev desværre afværget, og GVI måtte tage hjem med et nederlag.

Nederlaget betyder, at Ledøje-Smørum overtager 2.-pladsen, mens AB Tårnby buldrer af sted og nu er 9 point foran GVI. Næste kamp er ude mod netop topholdet AB Tårnby på lørdag klokken 15.00.