Sidste kamp før sæsonstart

27.03.2017

Sidste kamp før sæsonstart

Nu skal vi passe på med, at det bliver til en undskyldning. Men endnu en gang var der byttet meget ud på holdet, og ikke mindst i vores bagerste kæde. Det er helt sikkert et sted hvor der er plads til forbedring, men vi har stadig, i trænerteamet, en tro på vi nok skal få det stabiliseret.

Potentialet er der, og vi skal nok få det forløst, før eller siden.

Sidste træningskamp op til turneringsstarten var mod en rigtig god modstander, Lyngby, som har taget den turen modsat os, de er oprykker, hvor vi er nedrykker.

Langt ind i første halvleg er det også meget tydeligt, at det er to meget jævnbyrdige hold.

På midtbanen, fik vi i dag prøvet Malene af, og Malene har dermed spillet positioner fra keeper og frem til midtbanen. Midtvejs i første halvleg må vi desværre skifte Malene ud, da batteriet var fladt. Dermed blev Agnete rykket ned på midtbanen, og Seema blev sendt på banen som angriber.

Kort efter får duoen, Seema og Agnete, spillet godt sammen og Agnete banker til bolden, men desværre går bolden forbi. Chancer har vi egentligt haft rigeligt af, men vores angribere er ikke helt oppe på beatet i den første periode af kampen.

I den modsatte ende, kæmper forsvaret bravt, men igen ser vi et relativt nemt mål, da Lyngby bringer sig på 0-1, og det er nok en gang tydeligt, at forståelsen indbyrdes i forsvaret ikke er på plads.

Bolden er dårligt givet op, hvorefter et dårligt udspark lander på en GVI tom midtbane, og Lyngby kan nemt samle bolden op, og igen få et alt for nemt mål. 0-2 til Lyngby. Inde i dommerens overtid, får GVI dog reduceret ved Agnete til 1-2, og så er vi med igen.

I pausen skiftes Sanne ud, som desværre ikke gjorde megen væsen af sig i dag. Guffe som var tilbage efter en skade, skulle nu på banen. I forsvaret måtte vi udskifte Cecilie med en lårskade, og det betød mere spilletid til Malene, og nu i en mere vant rolle.

Fire minutter er der spillet af anden halvleg, og Lyngby får tilkendt et frispark tæt på vores felt. Bolden sparkes flot i vores bagrum, hvor vi ikke vågne nok, og Lyngby bringer sig på 1-3.

Heldigvis giver vi ikke op, og bare minuttet efter spiller Julie bolden, efter et godt forarbejde, videre til Agnete, som ikke tøver og banker bolden i nettet. Reducering til 2-3.

Julie viser sig mere frem, efter et godt indlæg fra Madie, og efter en tur rundt om sig selv, trykker Julie af, men desværre sendes bolden over målet. I de døende minutter, scorer Lyngby til 2-4, og kampen er nu lukket.

Kampen spiller, valgt af trænerteamet blev: Agnete.

Start 11 i dag var: Sandra, Lisbeth, Anna, Cecilie, Astrid, Malene, Julie, Madie, Schäfer, Agnete, og Sanne. På bænken: Seema og Guffe.

Når vi kigger på hele vinterturneringen, så har den givet mange forskellige spillere spilletid, og dermed har vi fået set rigtig mange an, og har nu et bedre grundlag end da vi overtog holdet.
Det der til gengæld ikke er lykkedes helt endnu er, at få spillet en grundstamme sammen, og der er stadig ”kiksere” i forhold til de interne aftaler, og ”hvem-gør-hvad” i forhold til den nye spillestil.

Når det så er sagt, så syntes vi stadig, at vi bevæger os den rigtige vej.

Nu er der blot 14 dage til sæsonstart, og målet er sat. Vi går efter oprykning.