Støt lokalt - støt fodboldklubben GVI

Som virksomhed bliver du del af den ånd, vi i GVI baserer på respekt, social empati,  og ikke mindst glæde for børn og voksne i et sportslig ramme. GVI er et knudepunkt i nærområdet omkring Vangede, med forankringer ind i både Gentofte, Gladsaxe og Lyngby kommune.

Udover at Vangede i dag er meget mere end et arbejderkvarter, og et sted hvor der også er flere og flere højindkomstfamilier der bosætter sig, er det lokale erhvervsliv i opblomstring med en sjælden kombination af store virksomheder som Novo, Ikea, Jysk og små forretninger i Vangede Bygade.

GVI er en forening og drevet sådan, men vi stræber efter at levere og giver en professionel tilgang til medlemmer, folk omkring klubben og ikke mindst sponsorer. Der er ingen tvivl om at GVI er en klub i fremgang – sportsligt og medlemsmæssigt – de 2 grundelementer der for mange virksomheder er faktor, hvis det skal give noget tilbage.

Der er mange forskellige former for sponsorater i GVI. Det kan være alt fra ungdomshold til stadion – eller elitesponsorat for 1. holdet. Det vigtigste er at din virksomheds repræsenteres på bedst mulig måde overfor dem der har deres gang i klubben, men også i eksterne medier og medieplatforme såsom websites, infoskærme, App, Facebook og nyhedsbreve m.m.

Kontakt sponsoransvarlig Svend Erik Andersen