Vangede!

13.11.2016

Vangede!

Det velkendte brøl har der været masser af grund til at lufte den seneste uges tid her, hvor sæsonen er blevet afsluttet med storsejr til vores DS-drenge, vores 2. senior sendte B1903 i Serie 2, og hvor vores U17 talenter med en flot slutspurt reddede livet i Øst-rækken.

Først var det vores 1. senior der sluttede af ude mod Fremad Valby, og det blev en overbevisende afslutning på halvsæsonen med en sejr på 4-0 til GVI. Der var aldrig tvivl om, hvem der var det stærkeste hold på banen. Allerede efter de første 45 minutter havde Simon Raahave, Oliver Østgaard og Patrick Ehlers bragt GVI foran 3-0. I de døende minutter lukkede Nick Christensen opgøret til 4-0. I tabellen holder GVI vinterpause på tredjepladsen med seks point op til AB Tårnby og et point efter Skovshoved. Der er lagt op til en spændende forårssæson, hvor GVI har alle muligheder for at spille med om topplaceringerne.

Der var også et stort fokus på vores 2. seniors sæsonafslutning, for de var desværre truet af nedrykning inden sidste kamp hjemme mod B1903 i Serie 1. Heldigvis var uafgjort nok, for det blev det og med et 2-2 resultat sendte vi B1903’s førstehold ned som sorteper i Serie 2. Begge mål sat ind af Johannes Benito Musumeci.

Vores U17-talenter var også gevaldigt truet af nedrykning før afslutningen af sæsonen. Her skulle der faktisk helst sejre til i de to sidste kampe for at være helt sikre på at undgå nedturen. Og drengene viste i den situation hår på brystet. Først blev det 1-0 hjemme mod Avarta, og i sidste runde tog drengene til Vipperød og hentede en sejr på 3-2. Dermed var nedrykningen undgået