Denne webshop indeholder masser af sportstøj til mænd, kvinder, børn og målmænd samt lækkert fritidstøj med en række styles og farver at vælge fra.

GVI Camp Nymosen

 

 

GVI Camp Nymosen

Stationstræning på højt niveau

af bl.a. DS-spillere og dygtige trænere

 

Som spiller i GVI har du nu en helt unik mulighed – nemlig at deltage i et helt nyt træningsprojekt som tilbydes årgangene 2009 – 2005 (U10 – U14) og gælder både drenge og piger. Navnet på vores nye spændende tiltag er GVI Camp Nymosen. Det består af to timers træning på fire udvalgte søndage og første gang er søndag d. 23. september med start kl. 9.00 og slut 11.00

Vi sigter efter en træning på et højt niveau, og så er den kun for GVI-spillere. Den er bygget op som fem stationer, hvor der til alle stationer er tilknyttet mindst en træner. Øvelsesvalg og vejledning er koordineret af Søren Fjorting. Der vil til alle søndage også møde udvalgte DS-spillere op fra vores 1. senior og disse deltager aktivt i ”Campen”. På dagen deles de deltagende op i fem grupper. Vi inddeler dem efter niveau, for at alle får det bedst mulige resultat af træningen.  Selve indholdet af de fem stationer vil bestå af min. to afslutningsstationer. Rent fodboldfagligt vil der blive fokuseret på posession, teknik, pasninger, 1-mod-1 såvel offensivt som defensivt og selvfølgelig afslutninger.

Vi har valgt at lægge en øvre grænse på antallet af deltagere pr. gang, nemlig 60 spillere. Prisen for deltagelse vil være kr. 100,- pr. gang. Man er først sikret sin plads, når denne er købt via GVI´s webshop. Så lang tid der stadig er pladser, vil aktiviteten være åben på webshoppen. GVI Camp Nymosen kører i første omgang på disse datoer: 23. september, 7. oktober, 4. november samt 9. december. Der kan købes til en eller alle gangene, men alle tilmeldinger skal købes separat og der er ikke rabat ved f.eks. tilmelding til alle fire. (Husk selv lige at tjek om I har turneringskamp de pågældende søndage, før I køber plads).

Vi ved, at det her kan blive fantastisk, men det bliver det kun med god opbakning fra alle vores dejlige spillere fra U10 til U14, deres forældre og ikke mindst vores trænere. 

Kom og vær med til en unik mulighed i et helt ny træningsmiljø. Forældretrænere, assistenter etc. er selvfølgelig også velkomne på dagen for at suge til sig og forhåbentlig tage god inspiration over i den daglige træning.

Forza GVI

100.00 DKK