Menu

Pointdeling mod Karlslunde

image
kristian Boye
31. oktober 2018 kl. 20:19

I en fortættet drama om toppladserne i Danmarksserien pulje 1 spillede GVI lørdag 1-1 hjemme mod Karlslunde. Da to af de tre andre oprykningskandidater, Holbæk og Herlev, ligeså spillede 1-1 er meget uændret i oprykningsstriden, hvor Avedøre overraskende ligger nummer 1 og GVI fastholder tredjepladsen a point med favoritterne fra Holbæk, mens Karlslunde og Herlev er lige i hælene med en afstand på tre point.

Det var tydeligt fra første fløjt at GVI gerne ville sætte sig på kampen med hurtigt pasningsspil, og efter syv minutter gav det en rigtig god flugter til Rune Friis, men desværre blev blokeringen af denne vekslet til en omstilling, så 20 sekunder var GVI bagud 0-1. Det var lidt af en mavepuster. Heldigvis fik GVI hurtigt rejst sig igen og dominerede første halvleg. Det var derfor også helt fortjent, da Søren Møller Thomsen udlignede med hovedet til 1-1 efter en halv time. Det skete efter et flot frispark fra Matin Husani som via overliggeren ramte pandebrasken på Thomsen, som sikkert headede den i mål.

Herfra lignede det i første halvleg kun et spørgsmål om tid, før GVI satte føringsmålet ind. Men det kom aldrig, og i anden halvleg var det som om det blev sværere og sværere at få noget ud af overtaget mod et godt kæmpende Karlslunde som tydeligvis bare håbede på endnu en omstilling. Den kommer heller aldrig for alvor, så derfor blev det 1-1 i Nymosen. GVI spiller næste gang fredag ude mod Herlev klokken 18.30, og vi håber naturligvis på god og ikke mindst positiv opbakning fra de trofaste GVI-støtter.

Foto: Lars Madsen

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk