Menu

Rekordantal til vores traditionsrige julemorgen julebold i GVI

image Til alle jer fra alle os. Juleglæde og julebold i GVI
24. december 2019 kl. 13:08
80 børn og unge med enten en nutid, fortid eller fremtid i GVI spillede julen ind med masser af kærlighed og GVI-ånd

Årets julemorgen julebold med Poul Bonde satte i år 2019 helt nye rekorder med omkring 80 drenge og piger fra nær og fjern. Der var masser af både fodbold- og julekærlighed i luften, og der blev krammet og ønsket god jul, så det fleste kunne blive en smule julebløde i hjertet  En tradition som Poul Bonde står for og som binder os sammen i GVI som klub både med nuværende og forhenværende GVI-drenge og piger. Også nogle af dem som er igang med at prøve talentet af i større klubber. Og så er det kun hyggeligt, at der også kommer andre som aldrig har været i GVI før og mærker vores varme atmosfære i Nymosen, fordi deres venner har lokket dem med.

Vanen tro bød Poul Bonde på to timers fodbold i en miniturnering med naturligvis det sociale i højsædet, men hvor der nu stadig også var en masse lyst til at vinde og score mål. Hvem der vandt ved dagens reporter ikke, men en ting er sikkert og det er at GVI vandt. Vi elsker fodbold. Fotoet er til alle jer fra alle os. Rigtig god jul derude og Forza GVI.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.