Menu

Snerydning på kunstbanen

image
27. januar 2019 kl. 13:14

Det er rigtig svært at rydde GVI-kunstbanen for sne helt ned til det grønne. Årsagen er ikke det at fjerne sneen, men at grundvandsspejl står så højt oppe under banen, og at den derfor fryser nedefra. Det har været et problem helt tilbage da banen blev anlagt. Ved at sætte plov helt ned til græsset, risikerer man at ødelægge stråene når de er frosne. Derfor vælges der som udgangspunkt, at se hvad man kan fjerne med kost før end der forøges med hårdere vintermateriel på banen.


Der bruges ikke salt da det er yderst skadeligt for miljøet og grundvandet, og hårdt for omgivelserne, hvilket tydeligt ses på fx asfaltvejene der bliver hård medtaget hver vinter. Dertil kommer at vi ligger i Nymosen, et sart miljø der kræver særlig påpasselighed.

Kommunen valgte derfor for en del år siden, at kigge en mere miljøvenlig vej, og bruge Viaform. Viaform er et miljøgodkendt produkt, der virker på den måde, at den lægger sig rundt om strået og sørger for at banen ikke fryser. Men da vores bane i GVI fryser nedefra er det bare rigtig svært at få bugt med is på/i banen.

Stadion forsøger at lægge viaform ud i granulatform i stedet for flydende for, at se om det har en bedre effekt.

GVI-kunstbanen er desværre den mest udsatte af kommunen kunstbaner og vi kan derfor ikke direkte sammenligne os med de andre baner når der sneryddes da de andre ikke har samme bundfrysnings-problematik.

GVI henstiller til at kommunikation vedr. fx baneforholdene går via klubbens ledelse, og at medlemmerne afholder sig fra at ringe direkte til stadionkontoret.

 

Med venlig hilsen

GVI's bestyrelse

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk