Menu

Formanden har ordet

image Formanden
Tom K
05. juni 2019 kl. 13:06
Interview med formand Jesper Sørensen

I bestræbelserne på, at gøre de frivillige i vores forening mere kendt, bringer vi her et interview med GVI’s

formand Jesper Sørensen.

  Jesper har været formand siden 2014 hvor han overtog posten fra Kurt, Jesper er gift med Mette sammen har de to drenge, hvoraf den ene stadig spiller i GVI.

 Jesper startede som træner da en af sønnerne begyndte, hurtigt blev Jesper indfanget i et udvalg – Jespers første post i bestyrelsen var som Ungdomsformand.

 Hvilken forskel gør du som formand?

 Jeg synes jeg er synlig, ikke kun på størrelsen, men også på hyppigheden og jeg møder folk i øjenhøjde både når vi skal tale og gode og dårlige ting.

 Jeg synes selv jeg har et indgående kendskab til vores klub og det, at træne børn og unge og være en del af et senior setup.

 Har vi et ordentligt senior setup?

 Ja, i forhold til vores klub størrelse har vi, det er jo et spørgsmål om hvilket niveau vi skal lægge os, der skal være noget at stræbe efter, men samtidig skal det være noget som nogle af vores egne kan nå.

 Hvilke ting ville du gøre anderledes i forhold til det setup hvis du havde frie resurser?

 Jeg tror ikke jeg ville gøre så meget anderledes, hvis vi skal spille mere end Danmarksserien, skal det være med spillere som er her fordi de vil klubben, de skal ville vores øvrige medlemmer og vores omgivelser.

 De skal ikke komme her fordi vi evt. spiller 2. Div. fodbold og bare træne og gå med det samme – de skal eks. også ville vores klubliv udenfor banen.

 Hvor ser du klubbens 1. senior om 5 år?

 Dem ser jeg i toppen af Danmarksserien, eventuelt som oprykker i 2. division hvis tingene spiller vores vej, sidste år glippede oprykningen på målscoren, jeg synes vi ligger der i suptoppen hvert år, men nu stepper vi  op på vores faciliteter, med bla. en ny bane og så kan det jo godt være, det går vores vej igen.

 Hvordan ser du klubbens ungdomsafdeling i forhold til seniorafdelingen?

 Vores ungdomsafdeling er meget åben, det skyldes i høj grad at Søren Fjorting har trænet rigtig mange af vores ungdomsspillere, han har både virket som talenttræner og alm. ungdomstræner, Søren har et rigtig godt kendskab til de unge spillere der viser sig frem på banen.

 Hvor ser du vores ungdomsafdeling om 5 år?

 Den vil helt klart være styrket, den vil være i vækst, om 5 år vil vi forhåbentlig have fået vores 1 stjernet DBU-Licens som minimum, i år var der 40 klubber der fik vi var nummer 41 på listen. Nu arbejder vi videre med de ting vi mangler, så om 5 år har vi taget et ordentligt kvantespring også i måden vi træner de unge på.

 For et par lørdage siden var jeg i Mosen og se de alleryngste træne, det var et stort kaos – præcis som det skal være med de små - hvad gør man for at fastholde, ikke de yngste, men de lidt ældre ungdomsspillere, jeg tænker eventuelt der hvor en U-14 spiller begynder at tænke på andre ting end fodbold i Mosen, det er jo en udfordring som rigtig mange klubber har?

 Ja, vi har vanskeligheder fra U-16 og op ad, i den nuværende U-16 årgang er der 9-10 stykker som skal på efterskole der bliver vi ramt på antallet af spillere, vi har et velfungerende U-15, U-14 og U-13  også på 2. holdssiden men det er klart, at når vi taler om U-16 så er vi ligesom andre klubber udfordret fordi mange i den årgang vil på efterskole.

 Det er sådan set helt naturligt, i nogle af de mindste årgange har vi 70 spillere, jeg kan næsten ikke forestille mig at vi skulle have 70 U-16 eller U-19 spillere

 Men det er klart, at hvis vi kan tilfredsstille dem niveaumæssigt som vi kan nu, skal vi på en eller anden måde have knækket koden for dem, som stadig vil hygge sig med at spille fodbold efter, at de har æret på efterskole, der har vi en udfordring.

 På samme måde skal vi have lavet et ordentligt 3. senior for de unge som rykker op og som ikke er en del af 1-2 holdstruppen eller som træner med, men som ikke får spilletid, samtidig skal vi fastholde de dygtige trænere vi har i GVI på vores ungdomshold.

 Måske skulle dette spørgsmål gå til Ungdomsformanden men nu får du det, er du tilfreds med det sportslige stup man har i ungdomsafdelingen?

 JA, altså lige spiller vores hold i fællesrækkerne det der hedder øst som for bla. U-19 er det højeste man kan spille i uden DBU-Licens vores U-17 fører Øst 2 så hvis du kun kigger på resultaterne er jeg meget tilfreds.

 Det vil vi gerne kunne fastholde og det er bla. det som en DBU-Licens skal hjælpe med, vi behøver ikke at være i ungdoms-divisionerne vi skal have vores hold placeret hvor de kan være med, og hvor de samtidig synes det er sjovt at spille fodbold i GVI.

 I nogle klubber har jeg kunne læse mig til at dameholdet kører som en autonom del af klubben, hvordan går det i GVI?

 Der er masser af kontakt med vores dameseniorer, de træner samme dage som vores herrehold og de følger fint med i hvad de går og laver på begge sider, vores damesenior er i gang med et generationsskifte der er en del af de spillere som har været her altid, som nu er begyndt at kunne tage det lidt mere roligt fordi der er kommet yngre kræfter til.

 Vores damesenior er placeret i Serie 1 – vores helt klare ambition er at de skal spille i KS, men først og fremmest skal vi have fyldt op så vi ikke mangler spillere i de enkelte årgange.

 Efter at Jesper blev interviewet vandt damerne 6-0 så nu ligger de faktisk til oprykning.

 Vores helt klare problem eller udfordring med damespillerne er antallet, vi er ikke så gode til at fastholde U-15 eller opefter, det skal vi klart blive bedre til.

 Vi starter nogle tiltag op så vi kan få flere spillere ind, det paradoksale er jo at vi er 3 klubber her i området som alle kæmper med antallet, måske man skulle gå nye veje og lave noget sammen.

 Om kort tid får vi jo en bane mere og jeg håber at den vil være med til at tiltrække nogle flere pigespillere det er vigt at vi starter nedefra.

 Det er synd og skam at man har 7-8 piger i en årgang som rigtig gerne vil det, men de er ikke nok til at stille med et 11 mandshold.

 Mange klubber har store udfordringer med at skaffe frivillige og ungdomstrænere nok, hvordan ser det ud i GVI?

 Vi skal ikke pive, men det er klart vi kan altid bruge nogle flere, specielt det med trænerne, der foregår mange ting i hovedet på de unge spillere, det er vigtigt at der er mange voksne omkring dem så kan få fokus tilbage fra gymnasium og fester mm.

 Jeg synes faktisk vi udmærker os ved at have nogle gode, dygtige og engagerede trænere som er i gang med at uddanne sig videre det gør en kæmpe forskel.

 Jeg ved der bliver lagt mærke til at mange af vores 2. hold har to trænere med når der spiles kampe.

 Når vi har arbejdsdag i klubben og vi husker at melde det ud i god tid, møder folk op, det nok mest det at man comitter sig til noget et par gange om ugen – det kan godt afskrække.

 Inden vi skal tale om byggeprojektet vil jeg gerne høre lidt om arbejdet i bestyrelsen, hvordan fungerer jeres samarbejde?

 

Det fungerer godt, vi er bare for få. Vi skal være min. 6 og maksimum 8 - pt. er vi 6

 

Man kan sige vi har den bestyrelse vi selv har bedt om, og som vi har fået lov til at være, vi kunne godt tænke os noget frisk blod.

 

Bestyrelsen består for en stor del af selvstændige eller folk i ledende stillinger, folk der rejer meget, så vi er ofte udfordret i forhold til vores tid, til gengæld synes jeg vi har formået at få flyttet klubben, men vi er nået til det punkt at vi skal til, at have nogle nye folk ind og det gerne ved den kommende generalforsamling i oktober.

 

Vi har to milepæle foran os, byggeprojektet som gerne skal være færdigt i oktober men også et foranstående 100 års jubilæum og derudover kommer der hele tiden nye projekter som vi skal forholde os til.

 

Er bestyrelsen metaltræt?

 

Nej det vil jeg ikke sige, men vi ser jo i andre klubber at der er opgør på generalforsamlingerne, det vil jeg rigtig gerne undgå, man skal kun melde sig til bestyrelsesarbejdet hvis man har lyst og man mener man kan bidrage med noget.

 Mens vi stadig har en læser eller to tilbage så lad os tale lidt om det kommende byggeprojekt

 Jeg har forstået det således, at bane 1 flyttes 30 meter til venstre så der kan sættes lys op?

 Ja, et af de store problemer ved kunstbaner er ofte lysgener for naboerne, det undgår vi fordi der bruger en helt ny teknologi.

 Vi har haft en fantastisk samarbejde med Gentofte Kommune, der kommer LEDlys på den nye bane som stort set kun kommer til at lyse der hvor det skal nemlig på banen.

 Den teknologi kommer til at være præcedens for kommunen således at når der skal skiftes lys løberne så er teknologien afprøvet – vi ved det virker.

Nu sidder der måske en enkelt med lidt kritik der vil brokke sig over, at man skifter en græsbane ud med en kunstbane, hvad vil du sige til dem?

 Det skal den fordi vi igennem rigtig mange år har været udfordret på vores baneforhold pga. vind og vejr, vi har alle sammen set vandet ligge på bane 1 – det skulle flytningen gerne hjælpe med. Samtidig så kan vi træne på den nye kunstbane i 12 måneder om året, vores opvisningsbane har mange gange lignet en japansk rismark med store områder der stod under vand.

 Det bliver langt lettere at holde en kunstbane end en alm. græsbane det kommer til, at betyde at det ikke kun er 1.holder der kan træne på banen – den skal være til gavn for hele klubben, det glæder jeg mig meget til.

  Tak for snakken til Formanden.

 -Tom k

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk