Menu

GVI – FA2000

image
06. marts 2019 kl. 20:46

Søndagens kamp hjemme mod FA2000 blev endnu en godkendt indsats.

Selv om der var mange afbud til kampen, så fik vi alligevel blandet kortene godt, og sammensat et godt hold.

GVI holdet starter klart bedst, og sidder på rigtig meget af spillet i første halvleg. Holdet spiller forsat i et fornuftigt tempo, og får spillet bolden godt rundt. Det er dejligt når vi i kampene, kan se det der trænes på banen.

Omsætning af chancer er dog stadig langt fra godt nok, og er noget der stadig skal arbejdes på. Rigtig mange afslutninger sker lige på den ”bold-magnet” der står i målet.

Første gode mulighed kommer efter bare 3 minutter, da Sara sender en bold ind til Seema, men første berøringen er ikke god nok, og situationen bliver aldrig farlig.

Guffe får også lagt nogle rigtig gode bolde i feltet ved hjørnespark, men ingen udnytter dette.

Marie spiller i dag på vores fremskudte position, og er meget arbejdsom som hun plejer, men kommer på denne position også til flere muligheder, men desværre igen en bold lige på keeper.

Schäfer kommer også til en mulighed, efter en kontra i venstre side, men nok en gang en afslutning lige på ”bold-magneten”.

I modsatte ende kommer forsvaret dog ikke rigtig på prøve, og i målet er det nok en lidt kedelig kamp for Josefine.

32 minutter spillet, og en velspillende Guffe kommer til baglinjen, og sender en bold skråt bagud til Farlov der scorer kampens første mål, efter en del forsøg.

Glæden varer dog kun 5 minutter, så får Jakobsen i bagkæden sendt en dårlig aflevering på tværs af eget felt til AK, men det udnytter FA2000, og selv om Josefine gør sit bedste, så er der udlignet til 1-1.

I pausen skiftes der ud på to positioner, ud går Lizette og Nadia, og ind kommer My og Els.

I anden halvleg får GVI aldrig den samme styring med kampen, og da der sker en del rokader og udskiftninger, bliver der aldrig en rigtig god rytme i GVI spillet.

Vi kommer dog stadig til afslutninger, og Farlov brænder tidligt i anden halvleg, og efter 14 minutter er det Marie der kommer til en rigtig god afslutning efter en god solo præstation, men det bliver desværre stolpe ud ved bagerste opstander.

Midtvejs i halvleg er Guffe igen i assistentens rolle, da hun nok en gang finder Farlov, der denne gang får bolden i målet, og GVI er helt fortjent foran 2-1.

Der kommer yderligere chancer til Schäfer og Farlov, men ind kommer bolden ikke. FA2000 tilspiller sig også en enkelt chance, som kunne have ødelagt det for Vangede holdet, men resultatet holdes hjem.

Kampens spiller blev Guffe med 8 stemmer.

Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at acceptere vores brug af cookies, kan du blot lukke denne besked. Vær venligst opmærksom på at dette dog vil udelukke visse funktionaliteter på vores hjemmeside.
Luk