Flot start af DS holdet
Blandt med debutscoring af ung GVI spiller
GVI var lørdag på udebane i sæsonpremieren i foråret og startede forrygende med en sejr over FC Sydkysten med hele 6-2, og der ligger en god historie fra en af GVI´s unge spillere.
Nicki på 17 år med scoring i Danmarksserien i forårspremieren har vist stor commitment.
Når der bruges så mange timer på at udvikle spillere i GVI´s børne- og ungdomsmiljø er det altid rart med spillere der vokser internt i miljøet og holder snuden i sporet.
Er det nemt at vurdere et ungt menneske og konkludere hvem af vores spillere der kommer på vores 1. senior – nej det er tæt på umuligt. Tag nu Nicki som et eksempel.
Ikke klar til vores U17 trup – det blev vurderet at et ½ år som U16 ville styrke hans udvikling fremadrettet. Og BUM, 2 år senere og scoring for DS-holdet.
Betyder det så at han nu er færdigudviklet. Naturligvis ikke, men han haft en god dag som helt sikkert giver masser af motivation til det videre arbejde der ligger foran ham.
Så nej, det handler ikke om at spille på det bedste hold hurtigst muligt, det handler om at spillerens mentalitet, spillerens formåen og spillerens kvaliteter får tiden til den rette udvikling.
Vi har erfaret, at sker dette, er muligheden for succes størst, især på den lange bane.
Udfordrer det tålmodigheden hos den enkelte spiller – absolut i allerhøjeste grad.
Men belønningen kom i allerhøjeste grad i lørdags i den flotte debut. Godt gået 