Irvin stopper som børnechef/børneudviklingstræner
Det er ikke med vores gode vilje, men nogle gange så sker der et skift i en fodboldklub, og denne
sommer skal vi sige farvel til vores store profil i børnefodbolden, Irvin Hasanagic. I 4 år har han
stået i spidsen for udviklingen af vores børnefodbold som børneudviklingstræner for først drenge
og senere både piger og drenge med fokus på udviklingen af vores børnestrategi,
træningsmetoder og vores træneres faglighed.
Med masser af hjerte, pædagogik og faglighed på rette sted, har han erobret mange af vores
ungers hjerter og skabt et stærkt miljø blandt vores ungtrænere og unge trænere i det hele taget.
GVI er et andet GVI i dag, end da han startede. Så det er stærkt arbejde, hvor han heldigvis
efterlader et godt fundament, hvor vi er et rigtig godt sted.
Der er ingen tvivl om at Irvin er en personlighed der bliver savnet i GVI, når han stopper efter
afviklingen af årets fodboldskole i GVI. Der er mange gode minder med Irvin, og det vedhæftede
billede fortæller rigtig meget om, hvor dedikeret han altid er gået til værks omkring vores
børnefodbold.
For nu er det fuld stop, men vi håber da at få ham at se igen i en eller anden funktion i GVI
fremtiden. Vi har lige skrevet under med hans afløser og forventer snart at præsentere hele vores setup i børnefodbolden for den kommende sæson.
Forza Irvin og Forza GV